Monday, December 11th, 2017
Postet i: Biologi |

Evolution drevet af fuglefodring

Fuglefodring ændrer næbet på musvitterne over generationer. Foto: Dennis van de Water.

Fuglefodring ændrer næbet på musvitterne over generationer. Foto: Dennis van de Water.

Når du fodrer fuglene, er du med til at drive evolutionens hjul. I Storbritannien fodre hveranden husholdning fuglene i en foderautomat, og det viser sig nu at være nok til at ændrer musvitternes næb over generationer, så de bedre kan få fat i maden.

I grunden er det såre enkelt. De musvitter, der kan skaffe mest føde, er også dem, der får flest unger på vingerne. Derfor kommer de næste generationer af fugle til at ligne dem, hvilket er evolutionen i en nøddeskal. Og fordi halvdelen af Storbritanniens husstandene fodrer fuglene, er der her en oplagt mulighed for at skaffe føde til ungerne – hvis man har et langt næb og bor i UK.

Lidt har også ret
I en mail konstaterer Dr. Lewis Spurgin fra University of East Anglia, at “forskellen på næbene er meget lille – omkring 0,4 millimeter”, men at lidt også har ret. I dette tilfælde retten til at få ungerne på vingerne.

Forskerne bag det overraskende resultat konstaterer også, at de langnæbbede fugle er hyppigere gæster ved foderautomaterne end de kortnæbbede. Desuden er de langnæbbede i bedre foderstand end de øvrige fugle.

Det er ikke så overraskende, at det netop er de britiske musvitter, der trækker det længste næb i Europa, for fuglefodring er en stor ting der ovre. Faktisk bruger briterne flere penge på fuglefoder end alle andre EU borgere til sammen, så det evolutionære pres på fuglene er stort på de britiske øer.

Briterne har godt styr på musvitterne i Wytham Woods. En del af dem er udstyret med elektronisk tags, så de kan overvåges uden at blive forstyrret. Foto: Dennis van de Water.

Briterne har godt styr på musvitterne i Wytham Woods. En del af dem er udstyret med elektronisk tags, så de kan overvåges uden at blive forstyrret. Foto: Dennis van de Water.

Genetik for længere næb
En analyse af fuglenes gener passer fint med det længere næb. Det viser sig nemlig, at gener, som er forbundet med ansigtet og næbet er anderledes i UK end i resten af EU. Til det videre arbejde med evolutionen i baghaven har forskerne heldigvis adgang til et stort materiale med britiske musvitter, for igennem de seneste 70 år her forskerne overvåget musvitterne i Wytham Woods, som ligger tæt på Oxford i det sydlige England.

Du kan læse mere om evolutionen af langnæbbede musvitter  i Storbritannien.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.