Wednesday, September 20th, 2017
Postet i: Biologi, Mennesket |

Kunstig intelligens læser din hjerne

Den kunstige intelligens overvåger signalerne med et elektroencefalogram, så du ved det, hvis nogen overvåger dine bevægelser på den måde. Foto: Michael Veit

Den kunstige intelligens overvåger signalerne med et elektroencefalogram, så du ved det, hvis nogen overvåger dine bevægelser på den måde. Foto: Michael Veit

Hvis din hjerne ikke taler så godt med kroppen, så er der hjælp på vej.

En solid grad af kunstig intelligens tillader et nyt system at læse dine hjernesignaler og finde ud af, hvad du bruger dem til. Systemet lærer sig selv at fortolke de signaler, som du bruger til at bevæge fx dine hænder og fødder. Det læser endda også bevægelser, du kun har tænkt på at udføre, men som du aldrig gennemførte.

Selvlærende systemer er præcisere
Forskerne lærer ikke systemet noget om forbindelsen imellem hjernesignalerne i din hjerne og dine bevægelser i kroppen i forvejen, så det skal selv finde ud af det. Alligevel virker systemet lige så hurtigt og præcist som de traditionelle systemer. Et traditionelt system får en brugsanvisning af forskerne, så det på forhånd ved, hvordan det skal fortolke hjernesignalerne, men det selvlærende system er nemmere at implementere, og det tilpasser sig desuden løbende sin patienten.

Til lamme og epileptikere
Brugerne af systemet bliver lamme patienter, som har fået en del af nervebanerne kappet ved en ulykke eller en sygdom. Desuden kan systemet bruges til at forudse en epileptikers anfald, da de bliver varslet af aktivitet i hjernen, før det viser sig som kramper i virkeligheden.

”Den store ting ved programmet er, at vi ikke skal forudbestemme nogen egenskaber ved patienten. Systemet lærer selv at genkende og adskille visse adfærdsmønstre og forskellige bevægelser, efterhånden som det arbejder for sin patient”, forklarer Robin Tibor Schirrmeister fra University of Frieburg.

Modellen bag systemet er baseret på forbindelserne mellem nerveceller i den menneskelige krop, hvori elektriske signaler fra synapser ledes til cellens kerne og tilbage igen. Systemets selvlærende algoritme aflæser og fortolker signalerne i din hjerne, ved at overvåge signalerne med et elektroencefalogram (EEG). Det ses som den løjerlige badehætte på billedet.

Du kan læse mere om denne selvlærende kunstige intelligens på University og Freiburgs site, og hele smøren finder du i magasinet Human Brain Mapping.