Sunday, February 24th, 2019
Postet i: Biologi, iScience |

Løbestilen ændres ikke når folk skifter løbesko

Løbestil og løbesko er to ting, der skal passe sammen. Hvis du skifter fra klassiske løbesko til fx FiveFingers minimalistsko uden reelle såler, så er det oplagt, at løbestilen skal være anderledes. Men er du en ældre løbere, så tilpasser du nok ikke din løbestil.

løbestil løbeskoMed fare for at såre nogen, så er du i løbestil-mæssig forstand en ældre herre, når du har passeret de 30 år. Ihvertfald når vi taler løbestil for mænd. Et studie at folks evne til at tilpasse sig nye løbesko viser nemlig, at den evne falder drastisk, når løberen passerer de 30 år.

Forskerne bag resultatet testede det ekstreme skifte i løbesko, som består i at gå fra traditionelle løbesko til minimalist løbesko. Traditionelle løbesko har en tyk og elastisk sål, medens fx FiveFingerns har en sål, som holder dem sammen i bunden og ikke ret meget mere end det. I forhold til affjedring svarer de derfor til skiftet fra løbesko til barfodsløb.

 

Løbestilen er indgroet i ældre løbere

De fleste løbere med traditionelle løbesko lander på hælen, når de løber, og det virker fint, fordi skoene tager stødet. FiveFingers overlader derimodet alt det elastiske arbejde til fodens sener og knogler, og foden har ikke nogen reel dæmpning under hælen. Derfor skal man tilpasse løbestilen, så man lander på forfoden eller på hele foden, når man løber i FiveFingers.

Dette påkrævede skifte i løbestil er indlysende, vil de fleste nok sige, men det blev ikke bekræftet at forskernes undersøgelse. Faktisk fortsatte 40 % af de mandlige løbere på over 30 år med at knalde hælene i underlaget. Forskerne konkluderede derfor, at det at ‘løbe barfodet øger risikoen for ældre, erfarne løbere’. Ikke fordi de er i særlig dårlig form eller har svage led, sener og knogler, men simpelthen fordi de ikke evner at ændre deres løbestil.

 

Kvindelige løbere ældes senere

Forskerne undersøgte ikke kun løbestilen hos ældre mænd – på over 30 år – de så også på kvindelige løbere. De ældes tilsyneladende ikke så hurtigt som mænd, for her var det kun 20 % af kvinderne, som ikke evnede at tilpasse deres løbestil, da de skiftede fra almindelige løbesko til FiveFingers. Det er forskere fra University of Kansas Department of Orthopedics and Sports Medicine, der har lavet undersøgelsen, og du kan selv læse mere om løbesko og løbestil hos smågamle løbende 30 årige mænd. Alternativt har vi en artikel om løbesko til begyndere.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.