Tuesday, April 24th, 2018
Postet i: Biologi, Sensation |

Ny spøgelsesskorpion fundet ved millionby

Spøgelsesskorpionen er en ny art, som blev fundet på øen Penang lige uden for storbyen George Town. Foto: Phil Torres/bioGraphic.

Spøgelsesskorpionen er en ny art, som blev fundet på øen Penang lige uden for storbyen George Town. Foto: Phil Torres/bioGraphic.

Få kilometer fra en storby har forskerne fundet en ny spøgelsesskorpion og flere andre nye dyrearter, samt et væld af dyr som ingen vidste levede der. Det demonstrer værdien af oprindelig skov.

I et ihærdigt arbejde med at finde nye arter har over hundrede forskere gennemsøgt et stykke regnskov få kilometer fra storbyen George Town på den indonesiske øen Penang. Det er urørt oprindelig skov, og den viste sig at være meget rigere på arter end forventet. Blandt andet fordi den blev gennem trawlet fra træernes kroner til klippernes huler.

 

Væltede, rådnende stammer skjulte en spøgelsesskorpion

Det var dog under gamle træstammer, de fandt højdespringeren, en ny art af spøgelsesskorpion. Det er en af de ældste linjer af skorpioner, og de er noget svære at finde end andre skorpioner, fordi de kun fluorescerer svagt. Et nyt bjørnedyr fra de lokale mosser blev det også til, samt et stort antal dyr, som er kendt fra andre steder i regionen, men som man ikke tidligere har set på den knap 300 kvadratkilometer store ø.

Projektet havde også flere formidlingsformål, for det havde live transmittering til 1.400 skoler verden over. En anden del af projektet går ud på at oprette et Biosphere reservat i området, som ligger lige op ad George Town, som allerede er World Heritage. Du kan selv gå på opdagelse i forskernes fund, og du kan læse mere om de ihærdige forskere og fundet af en ny skorpion på den indonesiske øen Penang.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.