Thursday, September 20th, 2018
Postet i: Biologi |

Tamisiocaris degraderet fra rovdyr til drøvtygger

Dyret Tamisiocaris har forskerne regnet for et toprovdyr i det kambriske hav lige som andre anomalocaris dyr. Men nu viser den sig at have levet af smådyr, om den filtrerede ud af vandet. Grafik: Robert Nicholls

Dyret Tamisiocaris har forskerne regnet for et toprovdyr i det kambriske hav lige som andre anomalocaris dyr. Men nu viser den sig at have levet af smådyr, om den filtrerede ud af vandet. Grafik: Robert Nicholls

Dyret Tamisiocaris er degraderet fra at have været toprovdyret i oldtidens oceaner til at have været oceanernes svar på en drøvtygger. Reelt siede den nemlig havvandet for at fange millimeter små dyr.

Tamisiocaris er navnet på det dyr, som hidtil er blevet regnet for toppen af fødekæden i de ældste systemer af dyr, som forskerne har godt styr på slægtskabet i. Men nu viser det sig, at det der så ud som enorme fangarme i virkeligheden er store børster. De kunne ikke fange og holde større dyr, men de har været meget gode til at si havvandet for plankton.

Dermed er Tamisiocaris reduceret fra datidens parallel til spækhuggeren og den hvide haj, til noget der minder mere om en godmodig blåhval eller en hvalhaj. Tamisiocaris blev lige over en meter, hvilket var stort på den tid.

 

Hurtige Tamisiocaris blev til langsomme giganter

“Disse primitive leddyr var, i en økologisk forstand, hajerne og hvalerne i perioden Kambrium. Lige som blandt både hajer og hvaler udviklede nogle af arterne sig til enorme, langsomme dyr, der levede af at filtrere havvandet for de mindste dyr,” forklarer Jakob Vinther fra Macroevolution ved University of Bristol i England. Du kan se en video om hvordan anomalocaries jagede og du kan også læse mere om, at fortidens toprovdyr Tamisiocaris var en godmodig drøvtygger.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.