Thursday, November 23rd, 2017
Postet i: Jorden | |

Grønlands diamanter

  • nov 5th, 2013
  • sciencef
  • Jorden
Grønlands foreløbig største diamant er 1,9 mm på længste led. Foto: GEUS

Grønlands foreløbig største diamant er 1,9 mm på længste led. Foto: GEUS

Sidst i 1960’erne fandt geologerne kimberlit og lamproit på grønland, og de bjergarter kan indeholde diamanter. I begyndelsen af 1970’erne reporterede et firma da også om de tre første diamanter fra Grønlands undergrund. De kom for dagen ved Pyramidefjeld på Grønlands vestkyst.

Siden er det blevet til omkring ni hundrede grønlandske diamanter, og over et tusinde steder har man fundet kimberlitter og lamproitter. Det lover godt for Grønlands husholdning, men foreløbig er den største diamant kun knap to millimeter på den længste led. Den skal være omkring tre millimeter, før den kan slibes. Mange af dem er dog fragmenter og altså stykker af en større diamant.

Svær eftersøgning 
Man startede ikke med at lede efter diamanterne selv, for de er for sjældne. Først gennemsøgte man elve og floder for mere almindelige mineraler, som findes i de samme klipper som diamanterne, index-mineraler. Et vandløb transporterer nemlig sand og grus med sig fra hele sit løb mellem fjeldene, så de fleste af de mineraler, som er i fjeldene, findes også i vandløbet sand og grus.

De fundne diamanter er fra området omkring Sukkertoppen og Maniitsoq på Grønlands vestkyst. Grafik: GEUS

Diamanterne er fra Grønlands vestkyst. Grafik: GEUS

Da index mineralerne var fundet, ledte man efter bjergarterne de kommer fra, for det er det bedste sted at finde og udvinde diamanterne. Mange af disse bjergarter på Grønland er tydelige på overfladen, men for at finde flest mulig af dem ledte man også med forskellige avancerede metoder fra fly.

Fortidens gave
De fleste af diamanterne stammer fra Sarfartoq området, der ligger lige nord for Sukkertoppen Iskappe. Diamanterne her kom til overfalden af to omgange for 1287 og 587 millioner år siden. Resten af diamanterne på Grønland er fundet hundrede kilometer længere syd på. Der kom de op for hen ved 615 millioner år siden.

Skudt op til overfalden
Diamanterne, vi finder på Grønland i dag, nåede dog ikke helt op på overflade. De ligger nemlig stadig i de gange, som førte dem, sten og smelte op fra dybet. Det er de størknede rester fra udbruddene, som dag er kimberlit og lamproit.

De mørke klipper i forgrunden er bjergarten kimberlit. Foto: GEUS

De mørke klipper i forgrunden er bjergarten kimberlit. Foto: GEUS

På Grønland er de fleste af gange omkring en meter tykke, men i de senere år har geologer fundet gange, der er over tyve meter tykke og mere end fem kilometer lange. Når gangene i dag ligger frit fremme på overfladen skyldes det, at isen har eroderet et par kilometer af Grønlands overflade.

I det ældste Grønland
Grønlands diamanter ligger i det arkæiske områdes geologi midt på vestkysten, som er øens ældste del. Området er dannet sammen med dele af Canada, og de to områder hang sammen da diamanterne kom op fra dybet. Men det gamle kontinent revnede for 50 millioner år.

På grund af de to områders fælles geologiske historie kan man bruge meget af de canadiske geologers viden, når man leder efter råstoffer på Grønland. Jagten på diamanter er derfor ikke et isoleret fænomen på Grønland, for når man leder efter råstoffer i Canada, fortsætter man jagten i Grønland. I Canada har geologerne allerede fundet mange diamanter, og de har opbygget en livskraftig mineindustri.

[do action=”helpus”/]