Thursday, April 18th, 2024
Postet i: Mennesket | |

Alle har øje for bryster

file000548573506 morguefile

Du og alle andre ved, når en person ikke ser på dit ansigt, men på andre dele af din krop. Nu viser et studie, at det især er kvinder med brede hofter og store bryster, der lever med den fornemmelse, og at det i lige høj grad er mænd og kvinder, der tjekker formerne. Og overfor begge køn skader det ikke at have en krop, der er bredest øverst og nederst i stedet for en, der er størst på midten.

Forskerne bag undersøgelsen tilføjer, at det vurderende blik kan undergrave kvinders selvværd, for deres arbejdsevne falder, de bliver mere tilbagetrukne og de får en fornemmelse af sexchikane. Så styr dig lige.

Øjne overvåget med computer
Den nye undersøgelse baserer sig på eyetracking, hvor en computer følger forsøgspersonens øjne, og i dette tilfælde var forsøgspersonerne altså dem, der kiggede. Objektet for kiggeriet i undersøgelserne var derimod billeder af kvinder, der var gjort bredere og smallere ved almindelig billedmanipulation. Når forskerne bad forsøgspersonerne om af fokusere på de portrætterede kvinder, hvilede deres øjne ved bryster og hofter.

Forskerne undersøgte i alt 65 universitetsstuderende af begge køn med eyetracking og bad dem om at se på 30 billeder af ti jævnaldrende kvinder. Et fotografi af hver af de ti kvinder var manipuleret til tre forskellige billeder med forskellig kropsform. Undersøgelsen er lavet af psykologerne Sarah Gervais og Michael Dodd på University of Nebraska, og resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Sex Roles.

Her kan du læse mere om andres syn på bryster

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.