Monday, November 11th, 2019
Postet i: Jorden, Mennesket |

Argumenter for klimaforandringer skal vise sikkerhed

Klimaforandringerne er et veletableret fakta med solide argumenter. Forskerne har påvist dem, og al forskning forholder sig til dem. Men uden for forskernes kreds nager tvivlen. Ny forskning viser, at argumenter rettet mod ikke-forskere skal inkludere den rette usikkerhed, hvis folk skal acceptere dem.

Klima, sol set gennem skyr
Argumenter for klimaforandringer skal vise, at den aktuelle forsker er sikker i sin sag. Der skal tal på bordet. Eller tvivler folk. Foto: Pixabay.

Hvorfor hulen kan folk ikke fatte, at klimaet er under forandring og at videnskaben har bevist det? Forskernes frustrationer bobler lige under overfladen, for i deres verden er der ingen tvivl. Igennem to årtier har de argumenteret og alligevel tvivler mange folk. Men nu har andre forskere kigget på det problem og fundet et par løsninger.

Argumenterne skal vise klimaforskerens forståelse

Når en forsker fx fortæller, hvor meget havet vil stige over de næste 80 år, skal det fremlægges som sikkert. Folk vil kunne stole på, at forskeren ved, hvad det handler om. Det trækker endda op, hvis forskeren giver et interval for havstigningerne. Altså hvor meget det stiger i bedste fald og i værste fald.

Omvendt tror folk mindre på en forsker, som viser usikkerhed. Forskeren vil typisk tilføje, at mange faktorer er usikre. Det kunne fx være, at naturen er kompliceret og derfor svær at sætte tal på. Eller at regeringsbeslutninger, teknologi eller ændringer i folks opførsel kan påvirke resultaterne i uventede retninger. Men medens man i forskning skal tage disse forbehold, så må man endelig ikke nævne dem i forbindelse med folkeoplysning. Folk tror nemlig mindre på argumenterne, hvis forskeren antyder, at der ikke er styr på alle detaljer.

Usikkerhed om klimaforandringer udnyttes af klimafornægtere

Undersøgelsen her, som viser at forskere skal udstråle sikkerhed, er bygget på folks umiddelbare respons på argumenter om klimaforandringer. Værre er det, at professionelle klimafornægtere – merchants of doubt – bruger netop de videnskabelige forbehold til at skabe mistilid omkring forskningen.

Forskeren, der fremlægger en sandsynlig maximum og minimum værdi for deres varsler, styrker sin troværdighed. Det øger accepten af resultaterne blandt ikke-eksperter, forklarer Jon Krosnick, som er professor i kommunikation og statsvidenskab ved Standford Universitet. Men den gevinster bliver annulleret, når forskeren anerkender, at uanset hvor omhyggelig man er med forudsigelserne, så kan man ikke sætte helt præcist tal på alt.

Resultaterne holder uanset hvilket uddannelsesniveau folk har og hvilken politisk parti de står ved. Du kan selv læse forskerens fremlæggelse af, at folk stoler på argumenter for klimaforandringer fra forskere, der sætter tal på usikkerheden, men ikke på forskere, der fortæller om deres forbehold.

Hvis du er til store apparater, så kan du læse, at forskere bruger Stillehavet som termometer for hele Jorden, og hvis du hellere vil høre om usikkerheder i klimadebatten, så læs at klimamodellerne kan ikke forudse Grøndlands tab af indlandsis.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, og derfor har vi normalt links med.