Wednesday, September 20th, 2017
Postet i: Mennesket |

Brystkræft forebygges med sport

Sport forebygger brystkræft og en række andre kræftsygdomme, viser data fra fire millioner mennesker. Grafik: Keith-QuintanillA

Sport forebygger brystkræft og en række andre kræftsygdomme, viser data fra fire millioner mennesker. Grafik: Keith-QuintanillA

Risikoen for brystkræft er 12 % lavere for kvinder, der er fysisk aktive i mindst en time om dagen. Aktivitet virker generelt imod alle former for kræft, men bedre imod nogle end andre, siger en gennemgang af forskningsresultater baseret på fire millioner mennesker.

Aktivitet er godt mod brystkræft
Uanset om du er ung eller gammel, tyk eller tynd, så falder din risiko for at få brystkræft med omkring 12 %, hvis du er fysisk aktiv. Det kræver kun en enkelt times aktivitet om dagen, og enhver lille indsats tæller. Samtidig falder din risiko for at få andre kræftformer også, og det samme gælder risikoen for at få hjertekarsygdomme og en række andre lidelser.

Mindre brystkræft ved alle aktiviteter
“Denne opdagelse er vigtig for alle kvinder uanset deres alder og vægt. Selv om mekanismen bag beskyttelse igennem fysisk træning endnu er uklar, så giver undersøgelsen her en reel grund til at øge den fysiske aktivitet med selv den mindste smule man kan klare. Denne gennemgang af tidligere forskningsprojekter fortæller os, at forbedringer i bryst-sundheden skal føjes til de andre kendte helbredsgavnlige effekter af fysisk aktivitet,” forklarer doktor Hilary Dodson fra West of Scotland Breast Screening Service.

Enormt studie af brystkræft
Dette opløftende resultat kommer fra en gruppe forskeres gennemgang af 37 tidligere forskningsresulater, der til sammen baserer sig på omkring fire millioner mennesker. Derfor føler forskerne bag budskabet sig sikre. De fremlægger deres resultater på 9th European Breast Cancer Conference. Du kan læse mere om at sport reducerer risikoen for brystkræft.

[do action=”helpus”/]