Tuesday, March 19th, 2024

Cybermobning kommer fra kæresten og vennerne

Cybermobning

Cybermobning er desværre noget, som dine nærmeste venner eller din kæreste kan finde på. Foto: Pixabay.

Cybermobning fylder meget, fordi bødlerne er ukendte, men faktisk kommer det meste anonyme cybermobning fra vennerne og kæresten. Det er desværre syv gange mere almindeligt, end at det er en bekendt eller en anden fjernere person, der står bag.

Sådan er ser det deprimerende resultat ud efter 800 interviews med teenagers, som kender til cybermobning. Inden for en uge havde mere end hver elvte af de interviewede teenagers i øvrigt været med til at mobbe nogen på Facebook eller med sms. Hver syttende var selv blevet mobbet på nettet i den periode.

 

Cybermobning er skabt af følelser og konkurrence

En af forskerne bag undersøgelsen, Diane Felmlee, forklarer baggrunden for, at det er venner og kærester, der cybermobber hinanden:

“Vi tror, at konkurrence om status og agtelse i gruppen repræsenterer en grund til, at man cybermobber hinanden. Venner eller tidligere venner oplever desuden ofte, at de konkurerer om pladser i den samme skole eller klub, eller om få de samme pladser i sport og i sociale sammenhænge.”

“I forbindelse med tidligere kærester har de unge ofte vrede og sårede følelser, og de​m kan aflevere til den tidligere partner via cybermobning. Nogle gange tror de unge også, at de kan vinde en tidligere kæreste eller veninde tilbage på den måde. Eller de tror, at de kan forhindre kæresten i at bryde op med dem eller date en anden.”

 

De triste fakta om cybermobning

Undersøgelsen blev lavet blandt 800 elever i ottende til tolvte klasse i offentlige skoler i en forstad til New York City. Tolvte klasse i USA svarer til sidste år på et dansk gymnasium.

– Der er syv gange større risiko for at blive cybermobbet af nuværende eller tidligere venner og kærester end af andre teenagers.
– ikke-heterosexuelle teenagers bliver mobbet fire gange så ofte som andre.
– piger bliver cybermobbet dobbelt så ofte som drenge .
– 5,8 % af de interviewede var blevet cybermobbet mindre end en uge før interviewet.
– 9,1 % havde mobbet nogen i samme periode.
– 2,3 % havde både mobbet andre og var selv blevet mobbet i perioden.

Diane Felmlee tilføjer:
“Mange mennesker kan være uvidende om, at nuværende eller tidligere venner og romantiske partnere er de mest sandsynlige gerningsmænd bag cybermobning. Vi håber, at forældrene holder et vågent øje med deres teenages, og er opmærksom på deres online-aktiviteter.”

Diane Felmlee er professor i sociologi ved Pennsylvania State University.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.