Wednesday, September 20th, 2017
Postet i: Mennesket |

Demokratier i krig skaber diktatur

Hvis befolkningen i en borgerkrig anser et demokratisk land for en fjende, så kan det land ikke skabe et demokrati der ved at blande sig i borgerkrigen. Foto: Scott Bobb

Hvis befolkningen i en borgerkrig anser et demokratisk land for en fjende, så kan det land ikke hjælpe en demokratisk leder til magten i den borgerkrig. Foto: Scott Bobb

Når et demokratisk land blander sig i en borgerkrig, ender krigen med mere undertrykkelse, hvis befolkningen ikke stoler på det demokratiske land. Det viser et amerikansk studie.

Utroværdige allierede giver diktatur
En borgerkrig ender med undertrykkelse, hvis vinderen har fået støtte fra et land, som befolkningen anser for en fjende. Selv når dette land er en demokratisk nation, ender krigen ikke med en demokratisk fred. Demokrati forudsætter nemlig, at befolkningen stoler på myndighederne, og det er svært, hvis magthaverne har fået hjælp fra nogen, befolkningen ikke stoler på.

Af 34 krige endte 33 med diktatur
Forskerne bag studiet undersøgte resultatet af 136 borgerkrige i perioden fra Anden Verdenskrig til 2009, og 34 af dem involverede, at en tvivlsom demokratisk nation hjalp den ene side i borgerkrigen. Kun efter én af disse krige blev freden mere demokratisk. Det var efter Algeriets borgerkrig i 1990’erne.

Tvivlsom hjælp forhindrer demokratisk valg
“Ledere ønsker at beholde magten. Men hvis de forsøger at opbygge demokratiske institutioner, er de nød til at få befolkningens støtte og tillid til at fortsætte med at regere. Hvilket ikke er nogen let opgave, hvis du har modtaget støtte fra nogen, befolkningen ikke har tillid til,” forklarer Michael Colaresi fra Michigan State University i USA. Selv støtte fra et upopulært eksternt demokrati er et problem for at blive valgt demokratisk efter en borgerkrig, tilføjer han.

Krigen i Irak og Afghanistan ender sandsynligvis med diktatur
Direkte spurgt om krigene i Irak og Afghanistan siger Michael Colaresi:
“I hvert tilfælde er der eksterne forviklinger, der kan gøre demokratisering vanskelig. Den amerikanske rolle i Irak er et eksempel sammen med Irans på den anden side. Pakistan og USA’s rolle i Afghanistan er tilsvarende. Jo højere grad magthaveren fik hjælp fra en upopulær ekstern stat, jo mindre sandsynlig vil demokratisering være.”

Michael Colaresi publicerer sine nye resultater i det videnskablige tidsskrift Journal of Peace Research. Du kan læse mere om at Der kommer ikke mere demokrati i et borgerkrigshærget land, hvis et forhadt demokrati støtter den vindende side.

[do action=”helpus”/]