Wednesday, September 20th, 2017
Postet i: Mennesket |

Indianerne strandede i Beringsstrædet i 5.000 år

Teorien Beringia Stilstand antager, at forfædrene til Amerikas oprindelige befolkning var isoleret på en stor ø imellem Alaska og asien i 5.000 år. Billedet er taget af en canadisk Inuit. Foto:  Lomen Bros

Teorien Beringia Stilstand antager, at forfædrene til Amerikas oprindelige befolkning var isoleret på en stor ø imellem Alaska og asien i 5.000 år. Kvinden på billedet canadisk Inuit. Foto: Lomen Bros

Amerikas oprindelige befolkning strandede i 5.000 år på en ø i Beringsstrædet under den koldeste del af sidste istid. Da isen smeltede, drog de videre til Amerika, medens deres ø forsvandt i havets bølger.

DNA støtter Beringia Stilstand
Et nyt studie af mutationer i indfødte amerikaneres DNA viser, at de tilhører en gruppe mennesker på op imod nogle tusinde, som var isoleret i omkring 5.000 år. Forskerne antager, at de kom fra Sibirien, og at de strandede på øen Beringia, som nu ligger under bølgerne i Beringsstrædet mellem Sibirien og Alaska. Dermed er studiet en støtte til teorien Beringia Stilstand. Den teori antager netop, at en gruppe mennesker var isoleret i nogle tusinde år på en ø.

Beringia Stilstand passer med arkæologien
Teorien bygger primært på DNA analyser, men der er også arkæologiske tegn på, at indianernes forfædre levede isoleret på en ø i flere tusinde år. De første spor efter mennesker i Amerika er fx omkring 15.000 år gamle, og det passer pænt med slutningen på den periode, hvor den begrænsede gruppe mennesker skulle have været isoleret på øen Beringia.

Mildt klima på Beringia
Klimaet på Beringia har tilsyneladende været relativt mildt, selv da sidste istid toppede. Strømme i Stillehavet bragte nemlig varme op til området, og fra boreprøver taget fra den sunkne ø er der pollen fra forskellige tundraplanter. Derfor ved forskerne, at der både var birk, pil og elletræ til brænde, og andre studier viser, at jægerne havde adgang til sletter med bison, heste og mammutter.

Forskerne offentliggør deres resultater i det ansete videnskablige tidsskrift Science. Du kan læse mere om, at teorien Beringia Stilstand antager at Amerikas oprindelige befolkning strande på en ø i Beringsstrædet i 5.000 år.

[do action=”helpus”/]