Wednesday, September 20th, 2017
Postet i: Mennesket |

Mange hører stemmer

Grafik: Radiological Society of North America.

Grafik: Radiological Society of North America.

Hvis du forstår, hvad andre siger på byggepladser og til fester, så hører du måske også stemmer på andre tidspunkter. Det viser sig nemlig, at folk, som til tider hører stemmer, inde i hovedet har særlige evner til at skabe mening i støj.

At høre stemmer i støj
Nogle lyde opfatter de fleste mennesker nemlig som støj eller i bedste fald som noget underlig fuglesang, mens andre tydeligt hører, at der faktisk er nogen, der taler. Forskerne kalder disselyder for sine-wave speech, og for de fleste mennesker kræver det træning, at få hoved og hale i talestrømmen. Men andre opdager stemmen omgående. Også når de bliver distraheret.

Og distraheret, det blev forsøgspersonerne. Forskerne satte dem nemlig i en MRI hjerne scanner, og spillede det løjerlige sine-wave speech for dem, uden at fortælle dem, hvad det hele gik ud på. Men ni ud af tolv personer, som hører stemmer ind i mellem, hørte alligevel stemmer i sine-wave speechen. De øvrige 17 personer i forsøget havde derimod aldrig hørt indre stemmer før, og under halvdelen af dem opdagede stemmerne i scanneren.

“Det antyder, at hjernen hos folk, der hører stemmer, er specielt indstillet til mening i lyde”, konstaterer Ben Alderson-Day fra Durham University. Han præcicerer iøvrigt, at forsøget kun gælder for stemmehørende personer, som ikke lider af skizofreni eller bipolar disorder.

Faktisk har en ud af syv mennesker hørt stemmer én eller flere gange, og det er folk som dem, der hørte og forstod stemmerne i eksperimentet. Selvom hver syvende af os har hørt stemmer, så har de hverken skizofreni eller bipolar disorder, som er meget sjældnere lidelser. Men de har altså en særlig evne til at lave mening ud af støj, og det er i øvrigt også almindeligt, at de ikke er bekymret over de stemmer, de hører.

Forskerne har lagt en beskrivelse af deres resultater på sitet ved University of Durham og hele resultatet kan du læse i magasinet Brain.