Thursday, April 25th, 2024
Postet i: Mennesket |

Twitter skjuler holdninger

Nogle pip på Twitter er kraftigere end andre. Derfor drukner de svageste pip. Foto: Malene Thyssen.

Nogle pip på Twitter er kraftigere end andre. Derfor drukner de svageste pip. Foto: Malene Thyssen.

På Twitter får du ret ved at melde din holdning hurtigt ud og ved at have mange følgere, som kan støtte dine tweets. Holdningerne i twitter samler sig nemlig meget hurtigt til en konsensus, og de første på tasterne og dem med de fleste følgere betyder mest for, hvor konsensus lander. Ved at analysere tweets med en særlig algoritme, kan du beregne dig til endnu større indflydelse.

Twitter domineres af de første og største
Holdninger til et emne veksler voldsomt, lige når det kommer på twitter, men efter kort tid er der konsensus i de tweets, du møder. Konsensus samler sig om de holdninger, som kom først om politik, produkter og meget mere. Hvis du har et stort netværk på twitter, så får dine holdninger endnu større gennemslagskraft. Det viser et nyt studie af seks millioner tweets, og forskerne bag det mener, at det vil få stor indflydelse på, hvordan virksomheder og politikere vil bruge twitter i fremtiden.

Andre holdninger drukner i tweets
Men folk med andre meninger end den, som konsensus samler sig omkring, ændrer faktisk ikke holdning. Deres tweets drukner bare i havet af andre tweets, som får flere endorsements. Skal dit budskab betyde noget, skal du derfor melde hurtigt ud, og du skal desuden have mange følgere, så du kan få støtte til dine tweets, og på den måde drukne de andres tweets. Og så kan du lige regne lidt på det.

Seks millioner tweets
Det nye resultat bygger på udviklingen i holdningerne i tweets om iPhone4 og Blackbarry. Forskerne analyserede seks millioner af de små tweets på op til 140 tegn, og det viste sig, at holdningerne til dem hurtigt stabiliserede sig omkring konsensus. Til deres arbejde brugte de en algoritme til at analysere de mange tweets, og forskerne konstaterer, at både politikere og firmaer vil få meget ud af at studere sådanne algoritmer.

Forskerne offentliggør deres resultater i tidsskriftet Chaos. Du kan læse mere om at holdninger på Twitter samler sig omkring konsensus, medens andre holdninger drukner.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.