Friday, March 29th, 2024
Postet i: Mennesket |

Ungerne lærer dig om mobilen og Facebook

Hvis det kniber med at forstå elektronikken, så spørg ungerne. De har godt styr på det. Foto: Arkiv

Hvis det kniber med at forstå elektronikken, så spørg ungerne. De har godt styr på det. Foto: Arkiv

Børn lærer meget tit deres forældre at bruge elektronikken der hjemme, og det sker endnu oftere for kvinder og i familier med lav indkomst. Derfor er skoler i socialt udsatte områder vigtige for digitaliseringen.

Op imod 40 % af alle forældre lærer om computeren, det mobile internet, de sociale medier og meget andet fra deres børn. For kvinder og for forældre med lav indkomst er tallet højere.

“Det har store konsekvenser, at overførsel af viden om teknologi fra børn til forældre forekommer hyppigere blandt kvinder og familier med lav indkomst. Kvinder og fattige mennesker halter normalt bagud i anskaffelsen og anvendelsen af teknologi. Ofte fordi de ikke har midler til at erhverve nye teknologier, men vigtigst af alt fordi de er mindre tilbøjelige til at have viden, færdigheder, kompetencer og positive holdninger til digitale medier,” forklarer Teresa Correa.

Et andet resultat af den er, at børnene er opmærksomme på, at de lærer deres forældre noget. Omvendt er forældrene knap så opmærksomme på, at de lærer noget af deres børn. Undersøgelsen er lavet ud fra i alt 256 sæt af forældre og børn.

Teresa Correa arbejder på University Diego Portales i Chile og hun publicerer sine resultater i det videnskablige tidsskrift Journal of Communication. Du kan læse mere om, at børn lærer deres forældre om moderne teknologi og sociale medier.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.