Wednesday, July 17th, 2019
Postet i: Historie, Sensation |

Keopspyramiden har et nyt rum, hvor Farao sidder på en jerntrone

Keopspyramiden nyt rum med farao Keopss jerntrone

En blanding af fysiske målinger på Keopspyramiden og tekststudier viser, at farao måske sidder på en jerntrone af meteoritjern inde i et ukendt kammer øverst i pyramiden. Det nyfundne kammer er markeret med ulden grå. Foto: Giulio Magli.

Keopspyramiden har et nyt rum, og der sidder farao på en trone dækket med meteoritjern. Hvilestedet for farao Keops mumie i Keopspyramiden ved Giza i Ægypten har været et gåde siden den store pyramide blev lukket af for godt 4.500 år siden. Men nu har forskerne fundet et nyt rum i den store pyramide. Det giver den mulighed, at Keops sidder i det på en jerntrone og spejder mod nord.

 

Keopspyramiden er endnu engang blevet undersøgt for nye rum. Denne gang er det to hold forskere, som målte, hvor mange af en bestemt type partikler fra universet, der passerer igennem de gamle sten. Begge forskerhold konkluderede, at der kommer for mange partikler igennem, til at pyramiden kan være så massiv som forventet. Der er med andre ord et stort rum skjult inde i det gamle gravmonument.

Det nye rum i Keopspyramiden ligger lige over det velkendte galleri, men formen på rummet og dets indhold ved forskerne ikke ret meget om. Deres apparater er ikke præcise nok til det. Men man kan lave et kvalificeret gæt ved at kigge på andre pyramider, på teksterne i dem og på de gamle ægypteres begravelsestraditioner. Det er lige præcist, hvad en italiensk arkæolog nu har gjort. Han mener, at det nye rum huser en trone, som er beklædt med jern fra meteoritter og besat af en farao.

 

Det nye rum i Keopspyramiden er beskrevet i gamle tekster

Det lyder måske lige fantasifuldt nok, men den bygger faktisk på videnskabelig forskning. Her er Giulio Magli overvejelser:

En faraos efterliv skulle foregå i himlen, fortæller ægypternes gamle tekster, og især blandt stjernerne i nord. Det gør fire velkendte, smalle kanaler i Keopspyramiden interessante. To af de fire kanaler åbner mod den store pyramides facader, mens de to andre løber ind i nogle små døre. En af de to døre, den sydlige, er blevet udforsket flere gange, mens den nordlige stadig er forseglet.

Disse døre repræsenterer med al sandsynlighed ‘himmelens porte’, og den nordlige kunne passe med placeringen af det nye rum. Målingerne af rummet viser, at det nok har god plads lige under toppen af ​​den store pyramide. Det er oplagt, at noget centralt for farao Keops efterliv står her. Tekster i en store pyramiden siger, at farao skulle bruge em jerntrone for at krydse dørene og komme op i himmelen, og det er den trone Giulio Magli mener, står i det pyramidens nye rum.

Man kan få en ide om, hvordan denne trone kunne se ud, ved at kigge på tronen til farao Kepos mor, dronning Hetepheres. Det er en lav stol af cedertræ dækket med guld og fajance. Keops egen trone kunne være magen til, men belagt med tynde jernplader. Ægypterne kunne ganske vist ikke fremstille jern for fire-fem tusinde år siden, men jern havde de alligevel. De gamle ægyptere snød sig inde i jernalderen ved at bruge jern fra meteoritter, de havde fundet. En jerndolk fra Tutankamons grav er et berømt eksempel på det.

 

Keops plads i den store pyramides nye rum bygger på videnskab

Dermed er gættet på jerntronen og faraos sidste hvilested – eller siddeplads – i den store pyramide faktisk ikke så vildt. Om det så faktisk også er rigtigt, får vi først at vide, når nogen engang kigger ind i det nye rum. Det er der dog foreløbig ingen planer om. Der findes iøvrigt mange andre spændende ideer om, hvad der gemmer sig, i det nye rum i Keopspyramiden. Vi har valgt kun at bringe denne teori, og det er fordi den baserer sig på videnskab. Videnskab er faktisk en ualmindelig tilgang, når det handler om Keopspyramiden, hvor folk hellere vil læse i stjernetegn og tilfældige tal. Det beskæftiger vi os ikke med på ScienceFix. Du kan læse mere om, at farao Keops sidder på en jerntrone i et nye rum i Keopspyramiden i denne pdf-fil.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.