Tuesday, March 19th, 2024
Postet i: Mennesket, Sensation |

Menneskets slægtstræ skal skrives om

Fodaftryk efter mennesker er helt specielle. De har fremadrettede tæer, en sollid storetå, en pude bag storetåen og en hæl. Den beskrivelse kvalificerer en stribe nyfundne fodaftryk på Kreta til at stamme fra et menneske. Foto: Andrzej Boczarowski.

Fodaftryk efter mennesker er helt specielle. De har fremadrettede tæer, en sollid storetå, en pude bag storetåen og en hæl. Den beskrivelse kvalificerer en stribe nyfundne fodaftryk på Kreta til at stamme fra et menneske. Foto: Andrzej Boczarowski.

Kreta er en fantastisk ferieø, og nu ser det ud til, at et af verdens første mennesker har gået en tur på en af øens strande for 5,7 millioner år siden. De nydelige fodaftryk giver forskerne grå hår i hovedet, for de laver et nydeligt rod i vores stamtræ.

Helt ved siden af
Afrika har lagt jord til de fleste forsteninger efter mennesker, der er mere end 1,8 millioner år gamle. Til gengæld har palæontologerne fundet ganske mange forskellige tidlige arter af mennesker i Østafrika, og forskerne har opstillet et slægtstræ for mennesket baseret på områdets arter. Det træ er nogen alment accepteret. Derfor har området været regnet for menneskets vugge, men nu ligger stenøksen ved træets fod.

Rod i familien
For de nye fodaftryk rokker ved det almindeligt accepterede slægtsskab imellem de tidlige mennesker. Det tidligste eksempel på en rigtig menneskefod har nemlig hidtil været 3,7 millioner år gammelt. Det er Laetoli fodaftrykkene i Tanzania, og de antages at stamme fra et af de tidligste mennesker. Nemlig en Australopithecus.

Australopithecus antages at nedstamme fra en 4,4 millioner år gammel fætter, Ardipithecus ramidus, som vi kender fra et ret komplet skellet fra Etiopien. Men Ardipithecus havde en abeagtig fod, så fundet af et meget ældre menneske-fodaftryk rejser alvorlig tvivl om, hvem der i virkeligheden er far til vor urgamle formor Lucy – den berømte Beatels-besungne fortidspige som var Australopithecus.

Ingen redning i tid og rum
Placeringen af de gamle fodspor garanterer deres alder. De sidder nemlig i en sandsten, som ligger lige under en række meget velkendte sedimenter. Sedimenterne kender man fra en stor del af Middelhavet, og de blev dannet, da Middelhavet midlertidigt tørrede ud for 5,6 millioner år siden. Usikkerheden på dateringen kan derfor ikke gøre fodsporene yngre end de sedimenter, og derfor bliver det svært at redde familietræet.

Mennesker i Afrika og omegn
Spor efter mere end godt to millioner år gamle mennesker uden for Afrika er i øvrigt i sig selv lidt at et særsyn. Men fodaftryk efter mennesker er meget lette at kende, og fodaftrykkene på Kreta har lige præcist det, de skal have for at være menneskelige. De har både aftryk efter en hæl og en nydelig storetå, hvilket en abefod ikke kan klare. Aber har en fod, der minder mest om en hånd. Så der var mennesker uden for Afrika den gang, men særlig langt var de sådan set ikke kommet. Dengang kunne man nemlig gå tørskoet fra Nordafrika, øst om Middelhavet og igennem Grækenland til Kreta, som ikke var en ø den gang.

Du kan læse mere om de nye fodspor efter fortidsmennesker på Kreta på EurekAlert.com

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.