Wednesday, September 20th, 2017
Postet i: Teknik |

Aktiens pris fastsættes af morgenavisen

  • dec 20th, 2013
  • sciencef
  • Teknik
Morgenavisen påvirker aktiemarkedet. Foto: Arkiv.

Morgenavisen påvirker aktiemarkedet. Foto: Arkiv.

Jo oftere et firma bliver nævnt i de finansielle morgenaviser, jo større volumen af dets aktier bliver handlet i løbet af dagen. Prisen på aktierne ændrer sig også, når en virksomhed bliver nævnt i morgenavisen.

“Vi fandt, at en større omtale af en virksomhed i nyhederne på en given morgen korrelerede med et større volumen af handler med den virksomhedes aktier i løbet af den følgende dag, samt med en større ændring i prisen af virksomhedens aktier,” forklarer Merve Alanyali fra University of Warwick i England.

Google og Wikipedia spår også aktier
Forskerne har tidligere vist, at antallet af søgninger på Google med finansielle termer kan forudse bevægelser på aktiemarkedet. En stigning i antallet af finansielt relaterede besøg på sider i Wikipedia har desuden været præludium for alvorlige fald på aktiemarkedet.

Konklusionen om morgenavisernes betydning bygger på et studie af, hvilke af de 30 virksomheder på Dow Jones Industrial Average, der blev nævnt i de 1.821 morgenudgaver af Financial Times fra 2007 til 2012. Bag læsningen af de mange morgenaviser står forskerne Merve Alanyali fra University of Warwick, samt Suzy Moat og Tobias Preis fra Warwick Business School i England. Resultatet bliver offentliggjort i det videnskabelige magasin Nature, hvor du kan læse mere om, hvordan finansielle morgenaviser påvirker aktiemarkedet.

[do action=”helpus”/]