Wednesday, September 20th, 2017

Nanorobotter bekæmper kræft

Med en hær af kræftdræbende nano-zombi-robotter  satser forskerne nu på at have forbedret behandlingen med kemiterapi. Grafik: Montréal Nanorobotics Laboratory

Med en hær af kræftdræbende nano-zombi-robotter satser forskerne nu på at have forbedret behandlingen med kemiterapi. Grafik: Montréal Nanorobotics Laboratory

Forskningens seneste opfindelse i kampen imod kræft kan bedst betegnes som en zombi bakterie med elektronisk sporingsudstyr og kemiske våben. Men et par hundrede millioner af dem ser ud til at gøre jobbet.

Et af problemerne med at bekæmpe kræft medicinsk er, at kræftcellerne er muterede udgaver af kroppens raske celler. Medicin, som dræber kræftceller, er derfor også skadelig for kropens raske celler.

Nanorobot med kemiske våben
Men nu har forskere konstrueret en drabelige lille kriger, som er udstyret med en container, der kan indeholde en gift imod kræftceller. Giften ville også skade de almindelige celler, hvis den kom i kontakt med dem, men robotten sørger for, at giften ender i kræftknuden.

Den lille robot er reelt en bakterie, som selv kan bevæge sig omkring ved hjælp af en hale, en såkaldt flagelle. Desuden har forskerne altså forsynet bakterien med en giftcontainer i form af en nanoliposome. Bakterierne har også evnen til at registrere magnetisme, og derfor kan man få dem til at svømme i retning af en kræftknude, ved at lede dem på vej med et computerstyret magnetfelt. Robotten er ikke begrænset til blodbanerne, men kan bevæge sig ret frit omkring i kroppens væv.

De frække ord forklare vi lige her:
– flageller (halen) er lange piskeagtige snorer, som bakterier bruger til at svømme med.
– nanoliposomer (giftcontaineren) er kugler lavet af mange, lange molekyler, som er fedtskyende i den ene ende og vandskyende på resten. Nano betyder, at den er i størrelsesorden en milliardtedel af en meter.

Robotten bliver i kræftknuden
Sidst og ikke mindst har nanorobotterne fået en lille censor, som registrer iltindholdet i væsken omkring bakterien. Inde i en hurtigt voksende kræftknude er der nemlig typisk meget lidt ilt, fordi cellerne bruger meget ilt på at vokse og dele sig hurtigere end normale celler. Bakterien er programmeret til at blive i det iltfattige miljø, så dens medbragte kræftmedicin ender der.

Professor Sylvain Martel konstaterer, at “kemoterapi, som er så giftigt for hele den menneskelig krop, kan gøre brug af disse naturlige nanorobotter, til at flytte lægemidler direkte til det aktuelle område i kroppen. Det fjerner de skadelige bivirkninger for patienten, og det samtidig øger medicinens terapeutiske virkning.”

Professor Sylvain Martel er leder af Polytechnique Montréal, som har udviklet de små robotter i samarbejde med Université de Montréal og McGill University.