Mikroberne i dine tarme omstætter din forkost til et væld af forskellige stoffer, og hos løbere og andre motionister omdanner bakterier fibre til blandt andet fedtstofferne SCFAs og især til butyrate. Det er endnu en grund til, at motion giver et godt helbred.

Disse fedtstoffer er nemlig vigtige for cellerne i dine tarmes vægge, og derfor fungerer din fordøjelse bedre, når du motionerer, men fordelene stopper slet ikke der. De samme stoffer reducerer nemlig også risikoen for at få tyktarmskræft og type 1 diabetes, og de styrker immunsystemet og hæmmer inflammatoriske reaktioner. Stofferne er faktisk genstand for rigtig mange studier, og jo mere forskerne undersøger deres effekt på vores helbred, jo vigtigere ser de ud til at være for os.

Overvægtige og stillesiddende løb fra problemerne

I det aktuelle studie satte forskerne fart i 14 overvægtige personer og 18 personer med en ‘stillesiddende livstil’. Vi kan kalde dem sofa-ister. Først holdt forskerne øje med deres tarmflora, under deres normale aktivitetsniveau, og derefter fulgte de med i udviklingen i mikroberne, medens forsøgspersonerne motionerede tre gange om ugen i seks uger. Det hele sluttede med, at både de overvægtige og sofaisterne fik lov til at vende tilbage til deres gamle aktivitetsniveau, medens forskerne fortsatte deres undersøgelser.

Motion ændrer tarmfloraen

Tarmfloraen ændrede sig tydeligt for begge grupper. Ændringen var størst for sofaisterne, men de overvægtige oplevede også en forandring. Forandring forsvandt til gengæld igen for begge grupper, da de vendte tilbage til deres gamle livsstil. For god ordens skyld testede forskerne også lige resultatet på mus, som man jo bedre udsætte for lidt af hvert end en forsøgsperson med en gennemsnitlig tålmodighed. Fx kan man i detaljer betemme, hvilke mikrober en mus har i tarmen, og musene bekræftede resultaterne.

Studier af tarmfloraen er et ny disciplin

Videnskabelige studier af vores tarmfloraen og dens betydning for vores helbred er en ny disciplin. Den blev skudt i gang for få år siden, da det blev billigt og hurtigt at identificerer mikroberne ved at analysere deres DNA. Et mikroskop giver nemlig ikke ret meget viden om, hvilke bakterier, vira og svampe der er aktive i maven, hvor mange der er af dem eller hvad de laver. DNA analyser viser derimod hurtigt og let både hvilke mikrober, der er til stede, og også omtrent hvor mange der er af dem.

Denne bekræftelse af, at det er godt for helbredet at løbe, er lavet på University of Illinoise, og du kan læse mere om at butyrate har en gavnlig effekt på immunsystemet og type 1 diabetes.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.