Monday, December 4th, 2023

Nu kan vi fotograferer tanker i hjernen

Selve tankerne i den levende hjerne kan forskerne nu fotografere, og...

Selve tankerne i den levende hjerne kan forskerne nu fotografere, og…

Forskerne har nu taget det første billede af tanker, der former sig i en hjerne. Til formålet har de udviklet sensorer, der kan måle, hvordan signalstoffer spredte sig i hjerne, for tanker er systematiske strømme af sådanne stoffer.

Til at lave billederne bruger forskerne sensorerne, som hedder CNiFERs, og de er en helt ny opfindelse. De er så mikroskopiske, at der kan være myriader af dem i hjernen på en mus, der er både levende og ved fuld bevidsthed. Sensorerne bliver fluorescerende, når de registrerer, at det centrale tankeformende signalstoffer dannes og strømmer ud af hjernecellernes neuroner.

Billeder af små musetanker
Du har måske gætte, at forsøget indebærer en anden udfordringen end bare at lave små sensorer, for hvornår tænker en mus i grunden?
Forskerne løste problemet ved at spille en melodi for deres mus, hvorefter de gav dem sukker. Når de fik sukkeret, blev der synlig aktivitet i hjernen på de små dyr.

Efter at forskerne have gentaget den lille ceremoni mange gang igennem et par dage, havde musene luret systemet, og tankerne blev synlige, allerede når de spillede for musene. Forskerne kan ikke sige noget om, hvad det var musen tænkte, men det er ganske vist, at billedet viser søde tanker af en eller anden slags.

I dag råder forskerne over sensorer, der kan skelne imellem signalstofferne dopamine og norepinephrine, som er forbundet med henholdsvis tilfredsstillelse og alarmberedskab. Andre sensorer kan registrere stoffet neuropeptid.

Strategisk forskningsprogram
Resultaterne bliver præsenteret på den 252-ende konference i American Chemical Society. Det nye studie i musetanker er i øvrigt en del af projektet BRAIN, som står for ‘Brain Research through Advancing Innovative Neurotechnologies’. Programmet er sat i søen i 2013 af Obama regeringen, og det skal gøre det muligt for forskere at studere, hvordan hjerneceller interagerer med hinanden.

Paul A. Slesinger er den ene af mændene bag musehistorien. Han er Ph.D. ved Icahn School of Medicine på Mount Sinai i New York, og han samarbejdede med David Kleinfeld, som er Ph.D. ved University of California i San Diego.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.