Tuesday, May 26th, 2020
Postet i: Mennesket |

Løb fra kræft, hjertekarsygdomme og mange andre dødsårsager

Dine løbeture hjælper dig med at undgå kræft, hjertekarsygdomme og alle andre dødsårsager, som et nyt studie har undersøgt. Enhver distance og hastighed hjælper, og løb er også godt for ømme knæ.

Løb er sundt og reducerer dødeligheden
Løb er godt, og selv en kort og langsom tur en gang om ugen reducerer dødeligeheden betragteligt. Foto: Nate-Edwards/BYU-Photo

Man kan sikkert godt dø af overanstrengelse, men ikke når det er løb. En gennemgang af forskning på området viser tværtimod, at der er en klar sammenhæng mellem din aktivitet og dine chancer for at undgå døden. Desuden er det godt mod slidgigt i knæene.

Løb reducerer din risiko for at dø

Mange, lange løbeture gavner helbredet, men faktisk gør én enkelt ugentlig løbetur på 50 minutter og en beskeden hastighed på otte kilometer i timen en væsentlig forskel. Selv en halvt så lang tur er gavnlig for både mænd og kvinder. Derimod er det ikke klart, hvor meget ekstra liv man får ud af de helt lange løbeture.

For hjertekarsygdomme er løbernes dødelighed 30 % lavere end for sofakartoflerne, for kræft er den 23 % lavere, og for en stor gruppe af dødsårsager under ét er den 27 % lavere. Bemærk at der ikke er tale om et studie af, om syge personer får bedre overlevelseschancer, hvis de begynder at løbe efter sygdommen er konstateret. Der et tale om dødelighed i sammenlignelige grupper.

Løb er godt mod knæsmerter

Smerter i knæet er ikke nogen undskyldning for at droppe den livgivende løbetur, for løb reducerer faktisk smerter i knæ. En anden undersøgelse viser at pro-inflammatoriske molekyler samler sig i knæledet efter løb, og de reducere derfor ledbetændelse i knæet.

”Det er stik imod al intuition,” erkender Matt Seeley fra Lund Universitet. “Men idéen om, at langdistanceløb er dårligt for dine knæ, det er nok en myte.”

Undersøgelsesresultaterne indikerer også, at træning kan hjælpe med at forsinke sygdomme som fx slidgigt. Forskerne mener faktisk, at langdistanceløb skal ses som en medicin mod slidgigt. Igen noget af en knockout til almindelig logik, må man sige. Den smertefulde lidelse slidgigt rammer omkring hver tiende person, men mange af dem kan altså løbe fra problemet.

To grundige studier af sundheden ved løb

Undersøgelsen af den ekstra levetid for løbere bygger på undersøgelser af 232.149 personer, som indgik i 14 forskellige studier, der fulgte grupper af personerne i perioder på mellem 5,5 år og 14 år. Resultaterne var tydelige i alle studierne. Overordnet var dødeligheden blandt de løbende deltagere 27 % laver end den var blandt sofakartoflerne. Du kan selv læse om din reducerede dødelighed ved løb.

I undersøgelsen af sammenhængen mellem slidgigt og løb har Matt Seeley og hans kolleger undersøgt betændelsesmarkører i knæledsvæsken hos raske mænd og kvinder. De var i alderen 18 til 35 år. Koncentrationen af markørerne var lavere hos forsøgspersonerne efter 30 minutters løb, og de forblev på de lavere niveauer. Du kan selv læse om, hvordan du undgår slidgigt.

Hvis du er begynder, så husk at løbesko til en begynder skal ikke have pronation. I øvrigt giver løb også en bedre tarmflora.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, og derfor har vi normalt links med.