Pattedyr skrumper i varmt klima

I takt med at klimaet bliver varmene, risikerer pattedyrene at blive mindre. Foto: Thure Cerling, University of Utah.
Hestene blev en tredjedel mindre, da klimaet blev op imod otte grader celsius højere, og vores forfædre, de tidlige primater, skrumpede også. Da klimaet igen blev koldere, fik dyrene atter normal størrelse. Det er sket to gange, først for 55 millioner år siden og igen to millioner år siden, og det varme klima holdt i omkring henholdsvis 160.000 og 90.000 år. Den pudsige krympning omfattede også andre arter, så det ser ud til at være en egenskab ved pattedyr, at de skrumper i varmen.
Dyrene skrumpede for over 53 millioner år siden
Det er studier af dyr fra Wyoming i USA, der viser, at en af de tidlige arter af heste, Hyracotherium, var mindre under de to varmeperioder for henholdsvis 55 millioner og 53 millioner år siden, og at de vendte tilbage til deres normale størrelse umiddelbart. Det samme gjaldt for primaten Cantius, og hovdyret Diacodexis. De to varmeperioder er velkendte af geologerne, der mener, at varmen skyldes store mængder af klimagassen methan. Gassen blev frigivet fra havet, hvor det havde ligge bundet i en særlige for is, det såkaldte methanhydrat eller klath.
Årsagen til at dyrene blev mindre, kender forskerne ikke, men fordi flere arter reagerede på samme måde på det varme klima, og fordi de gjorde det to gange kort efter hinanden, følger forskerne bag undersøgelsen sig sikre på, at det er den varme atmosfære, der er synderen.
Du kan læse mere om pattedyrene der skrumpede i varmen og om det Paleocene-Eocene Thermale Maximum.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.