Løbesko til begyndere skal ikke have pronation
Løbesko til begyndere skal ikke have pronation, siger forskerne. I hvert fald hvis du er en rask begynder. Foto: Pixabay.
Løbesko til begyndere er forkerte, hvis de har pronation. Pronation betyder nemlig noget for prisen på skoene, men ikke noget for antallet af skader for begyndere, viser forskningen.
Hvis du er begynder løber og skal købe løbesko, så står personalet klar til at vejlede dig i sportsbutikken, men du skal ikke købe alt, hvad de siger. Især ikke historien om, at du skal købe løbesko med pronation. For løbesko til begyndere skal være neutrale, hvis du vil være på den sikre side af løbeskaderne. Det viser en opgørelse af skader blandt 927 danske begyndere.
Pronation i løbesko til begyndere er gør ingen forskel
Danske forskningsresultater afviser, at løbesko med pronation er bedre. Det forklarer fysioterapeut og ph.d. Rasmus Ø. Nielsen fra Aarhus Universitet: “Vi har nu sammenlignet løberne med neutral pronation med løberne med pronation i varierende grad, og vores resultater viser, at løbere med pronation ikke har større risiko for skader end andre. Det er en kontroversiel opdagelse, da det i mange år har været antagelsen, at det er skadeligt at løbe i løbesko uden den nødvendige støtte, hvis du over- eller underpronerer”.
“Nu skal vi så undersøge, i hvilket omfang fødder med ekstrem pronation er udsat for større risiko for løbeskade end fødder med normal pronation,” fortsætter Rasmus Ø. Nielsen. Han understreger, at undersøgelsen ikke har set på, hvad der sker, når du løber i et par løbesko med over- eller underpronation, som ikke passer til dine fødder. Undersøgelsen ser heller ikke på, hvad løbere skal overveje med hensyn til pronation og valg af løbesko, når de allerede har fået løbskader.
Begyndere har større problemer end pronation i løbesko
På den baggrund mener forskerne, at vi skal holde op med at regne løbeskoenes over- og underpronation for en stor risikofaktor i forbindelse med skader blandt raske nybegyndere. I stedet foreslår de, at man fokuserer på andre faktorer som overvægt, træningsvolumen og gamle skader.
Forskere har fulgt 927 sunde, nybagte løbere med forskellig pronation et helt år. Alle deltagere modtog samme model af neutrale sko, uanset om de havde neutrale pronation eller ej. I undersøgelsesperioden led 252 af deltagerne en skade, medens de til sammen løb 163.401 km.
Rasmus Ø. Nielsen har gennemført studiet sammen med et team af forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Nederlandene. Du kan læse mere om, at du fint kan vælge at løbe med pronation i neutrale løbesko, selv om du har over- eller underpronation.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.