“At fjerne risikoen for massemord involverer ekstreme skridt, som vi ikke er i stand til eller villige til at tage – så som at fjerne retten til at bære våben, opnå fuld beskæftigelse, genskabe fællesskabsfølelsen i samfundet og indespære alle, der ser mistænkelige ud eller opfører sig mistænkeligt. Massemord er nok en pris, vi må betale for at leve i et samfund, hvor personlig frihed har så høj en værdi”
Så klart skærer forskerne bag en analyse af amerikanske massemord i blandt andet skoler problemet ud. De hedder James Alan Fox og Monica J. DeLateur og har analyseret syv myter om amerikanske massemord. Antallet af massemord ligger ret stabilt på 20 episoder om året og antallet af ofre ligger de fleste år mellem 50 og 125, men det varierer meget.
Bevæbnede vagter på skoler forhindrer ikke massemord. Faktisk er der allerede bevæbnede vagter på 28 % af USA’s offentlige skoler, men vagten kan kun være et sted ad gangen, medens morderen selv bestemmer tid og sted. Baggrundstjek af folk, der vil købe våben virker ikke, for en undersøgelse af 93 specifikke massemordere viste, at de alle ville have fået lov til at købe våben. Massemord rammer ikke tilfældinge, for reelt planlægger morderen sine handleringer og retter dem imod bestemt mål ud fra personlige motiver.
Antallet af massemord stiger ikke, men det svinger lidt fra år til år. Voldelige computerspil leder ikke til massemord. Spil gør ikke et menneske til massemorder, men massemordere spiller ofte voldelige spil, fordi deres personlighed er til det. Man kan ikke forudse at en person vil begå mord. Det er ganske vist rigtigt, at massemordere typisk er hvide mænd med psykiske problemer, men det er tre meget almindelige egenskaber. Mere tilgængelig behandling af psykiske problemer vil kun i nogen grad reducere antallet af massemord. En massemorder ser nemlig normalt ikke sig selv som problemet, og derfor går han næppe selv i behandling
Du kan læse mere om baggrunden for de amerikanske massemord.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.
