Saturday, October 12th, 2024
Postet i: Universet |

Galaktisk sammenstød i baghaven

To dværggalakser i vores nabolag er tørnet sammen, og nu er de smeltet sammen til en. Foto: NASA.

To dværggalakser i vores nabolag er tørnet sammen, og nu er de smeltet sammen til en. Foto: NASA.

To galakser er tørnet sammen i vores nabolag, og nu er de smeltet sammen til en. Den sammensmeltede galakse cirkler omkring vores nærmeste nabogalakse Andromeda.

Stjerner beviser det galaktiske sammenstød
“Hvad vi ser her, er resterne af en kollision mellem to dværggalakser, og den har en dramatisk effekt på dynamikken i den resulterende galakse. Stjerner i en dværggalakse bevæger sig ofte tilfældigt rundt, men det er ikke ligefrem tilfældet for Andromeda II. Især kan vi se, at en strøm af stjerner bevæger sig anderledes rundt end resten på en meget sammenhængende måde. Disse stjerner befinder sig i en næsten komplet ring og cirkler omkring midten af ​​galaksen,” forklarer astrofysiker Nicola C. Amorisco fra Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet.

Galakser dannet af dværggalakser
Galakserne i det tidlige univers var også små, og astronomerne regner med, at sådanne babygalakser kolliderende og smeltede sammen til større galakser. Deres større masse trak dem ind mod andre store galakser, som de smeltede sammen med, så de voksede sig endnu større. Men ikke alle af de små tidlige galakser blev opslugt af de store galakser, og nogle af dem er altså stadig i bane omkring de store. Som fx dværggalaksen Andromeda II, der cirkler omkring den store Andromeda galakse. Den er er vores nærmeste galaktiske nabo, og den er cirka 2,3 millioner lysår borte. Omkring den cirkler mere end tyve dværggalakser, og en af dem er altså Andromeda II.

Nicola Amorisco og hans kolleger publicerer deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Nature. Du kan læse mere om at to af Andromedas dværggalakser smeltede sammen.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.