Da Erik den Røde gik i land på Grønlands kyst kort før år 1000, var klimaet under forandring til det bedre – set med en bondes øjne. I de forgangne århundreder havde Europa og Nordatlanten generelt oplevet en varm, landbrugsvenlig periode, men et nyt studie af dinoflagellater i sedimenterne ud for Grønlands vestkyst viser noget andet. Her var havet koldt og tilfrosset en væsentlig del af året.
Omkring Eriks komme svandt isen imidlertid, og det var vigtigt for nordboernes kolonisering. De var nemlig bønder, og derfor søgte de god landbrugsjord med et passende klima og
god forbindelse til hjemlandet.
Disse mikroskopiske dyr er dinoflagellater fra Disko Bugten. Den grå barre er 20 my.
Studie af middelalderens dinoflagellater
Det er Sofia Ribeiro fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, som har undersøgt isforhold ud for nordboernes Vestbygden. Hun har bestemt arter og antal af de encellede dyr dinoflagelater i havbunden i Diskobugt området på Grønlands vestkyst. Dyrene er nemlig følsomme over for havtemperaturen, så når den ændrer sig, er det andre arter af dinoflagelater, der trives i havet. Isdækket udgør især en vigtig faktor for, hvilke arter der dominerer. Resultaterne er publiceret i seneste nummer af Boreas.
Vestgrønland i modfase med Nordatlanten
Resultatet af undersøgelsen adskiller vestgrønland fra resten af Grønland og det Nordatlantiske område. Andre undersøgelser viser nemlig, at der steg temperaturen generelt fra år 750 og frem efter. Men i Disko Bugten blev havisen stadig mere dominerende frem til omkring år 1000. Derefter steg temperaturen også her.
Kortet viser området omkring Disko Bugten samt de herskende havstrømme omkring Grønland.
Bønder bliver jægere
Men fra omkring år 1250 bredte havisen sig atter ved vestkysten. Det faldt sammen med at nordboerne ændrede levevis, for de slog sig ned som bønder, men i takt med at havisen gjorde sit indtog, skaffede de stadig mere af deres føde ved jagt af især sæler. Det er i tråd med, hvad studier ved nordboernes Østbygden længere imod syd har dokumenteret. Omkring år 1350 forsvandt nordboerne fra Vesterbygden på Grønlands vestkyst og det faldt sammen med, at Disko Bugt området atter var domineret at havisen.
Havstrømmene bestemmer
At dømme havisen definitivt for at have fordrevet nordboerne tør Sofia Ribeiro dog ikke: ”Hvad vore data viser, er en vigtig stigning i havis og et skift imod koldere og mere hårde og ustabile forhold omkring det tidspunkt, hvor den vestlige bosættelse kollapsede”. Hun er ikke i tvivl om at havisen undergravede nordboernes livsgrundlag, men hvad der satte prikken over i’et, tør hun ikke sige.
Artiklen bygger på et interview med Sofia Ribeiro og hendes artikel om at nordboerne blev presset fra Grønland af havisen
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.
