Billeder af forkølelsesvirus har forskerne lavet, og nu har de også produceret en video af, hvordan forkølelsesvira vokser. I hvert fald det virus, som forårsager langt de fleste af alle forkølelser, Rhinovirus. Men hvorfor bliver man hele tiden forkølet, og hvordan undgår man det?
Rhinovirus er det forkølelsesvirus, som er skyldig i godt en tredjedel af alle forkølelser, og dermed klart den største synder på det felt. Alene i USA bliver det til omkring 330 millioner forkølelser om året. Der er dog et par hundrede andre forskellige vira, som forkøler folk, så USA producerer omkring en milliard forkølelser om året eller 3-4 forkølelser pr næse.
Især bliver det til en del lig nu, hvor efteråret sætter ind, og folk endnu ikke har acceptere at skulle gå med frakke og varme støvler. Fordi der er så mange forskellige vira på spil, kommer der aldrig en generel kur imod dem, men forskerne samler oplysninger om de enkelte vira for at komme dem til livs.
Vil man bekæmpe forkølelsesvira, er det vigtigt at vide, hvordan nye vira bliver dannet og hvordan de inficerer og spreder sig. Derfor er en video af forkølelsesvirus også vigtig, forklarer Vinothan Manoharan fra Harvard John A. Paulson School of Engineering and Applied Sciences:
“Strukturbiologerne har været i stand til at finde strukturen af vira helt ned til hvert atom i hvert protein. Men vi ved stadig ikke, hvordan denne struktur samler sig. Vores video giver det første indblik i, hvordan vira samles.”
Videoen viser dog ingen detaljer af, hvordan nye vira bliver dannet. Den viser primært, hvor hurtigt det foregår, men det er også skræmmende nok. Videoen af voksende forkølelsesvira kan du se på dette link, men vi kan ikke indlejre den på vores site.
Selv om en forkølelse fylder meget for patienten, så er forkølelsesvira af rhino-typen overraskende små. Kun ca. 30 nanometer på tværs. Det svarer til ca. en tusindedel af bredden af de menneskelige celler, som de inficerer.
Når et virus ankommer til en celle i de øvre luftveje, arbejder det hurtigt. Det fastgør sig til proteiner uden på menneskecellen, receptorer, og inden for femten minutter stopper cellenes normale funktioner. Derefter duplikerer virusset sig selv tusinder af gange inde i cellen. Til sidst slutter det af ved at lave hul i cellens overflade, så de mange nye vira hurtigt spreder sig ud i luftvejene og inficerer nye celler. Derfor kan symptomerne på forkølelsen vise sig allerede efter kun 12 timer, men der kan gå op til 72 timer.
Videnskaben har ikke nogen kur imod en forkølelse, men den har et middel imod at få en forkølelse. Forkølelsesvirus har nemlig lettere ved at inficere celler i luftvejene, når du er kold. Kulde hæmmer nemlig dit immunforsvar. Derfor må du bøje nakken for efteråret og tag halstørklædet og de varme støvler på.
Der er over 100 typer rhinovira, som kan give forkølelse, og de er opbygget af fire slags proteiner og et enkeltstrenget RNA-genom (nogle vira bruger DNA, men rhinovira bruger RNA). Desuden er der over hundrede andre vira, som kan give forkølelse. Derfor er det oplagt, at der ikke er én kur, som kan klare alle forkølelser.
Uden for videnskabens rammer er der dog mange mere eller mindre ufejlbarlige kurer, som skulle kunne klare enhver forkølelse:
Videnskaben er klart afvisende overfor alle disse og mange andre velmente råd, men underholdningsværdien er i top – især for patientens venner og bekendte. Det er dog heldigvis ikke alle virussygdomme, som er uhelbredlige. Fx er der nu en kur imod den ekstremt farlige sygdom ebola, og der er også billeder af det frygtede ebola-virus.
Du kan læse mere om forskerne, der har lavet en video af forkølelsesvira, og to links om forskningens syn på forkølelsesvira. Her er det andet forkølede link.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, og derfor har vi normalt links med.
