De ældste fostre, vi kender har, ligget i klipperne i det sydlige Kina i 600 millioner år. Foto: Shuhai Xiao.
De ældste fostre i verden er fundet i det sydlige Kina. De stammer fra primitive dyr, som fint kan være forfædre til dyr, der lever på Jorden i dag. Billedet viser to forstenede fostre fra den 600 millioner år gamle Doushantuo formation. Den fodbold-lignende kugle er et foster i en meget tidlig udviklingsfase, medens den nederste tennisbold-lignende kugle er et mere udviklet foster.
Tusinder af fostre i gamle klipper
Der er fundet tusinder af forstenede fostre af denne type i formationen, og de er i mellem 0,55 og 0,75 millimeter små. De to på billedet er dog blandt de bedst bevarede og mest udviklede. Derfor giver de forskerne mulighed for at gætte på, hvilket dyr, de stammer fra, og det er antageligt fra nogle rørformede dyr, der lignede koraller. Større dyr er dårligt bevaret i Doushantuo formationen.
Fostrene er 600 millioner år gamle
Forsteninger af dyr ældre end ca. 540 millioner år er sjældne. De første blev fundet for godt 150 år siden, men først inden for det seneste årti er de blevet almindelig anerkendt som forfædre til de dyr, som lever på Jorden i dag. Billedet er taget med et elektronmikroskop af Shuhai Xiao fra Virginia Polytechnic Institute and State University, og han har dermed har bevist, at ægget kom før hønen. Resultaterne er publiceret i Geological Society of America. Du kan læse mere om Jordens første fostre.
[do action=”helpus”/]