Solceller af polymerer og nanorør producerer væsentlig mere energi af den samme mængde sollys, hvis de bliver udsat for rock eller pop. Klassisk musik virker også, men ikke så godt. Allerede ved en lydstyrke på 75 decibel, svarende til almindelig trafikstøj, er der en effekt, og jo mere du læner dig op ad en klage fra naboen, jo mere strøm for du ud af cellerne.

Rytme og tone giver vedvarende energi
Det er den hurtige rytme og de høje tomer, der gør forskellen, konstaterer forskerne bag undersøgelsen. De havde oprindeligt satset på klassisk musik. Professor James Durrant er en af forskerne bag resultatet, og han forklarer:
”Nogle frekvenser så virkelig ud til at forstærke energiproduktionen fra solcellerne. Stigning i energiproduktion var påfaldende stor i forhold til, hvor lidt lydenergi vi puttede ind.”

Pop og rock har mange tilfældige fluktuationer, nogle vil sige varierende i stedet for tilfældig, og det betyder i denne forbindelse ikke, at rock og pop er dårlig musik. Det betyder blot, at der er mange forskellige toner og frekvenser i den. De to forskere satsede først på ensformige lyde, og der efter på klassisk musik, men de virkede altså ikke så godt.

Bag resultatet står forskerne professor James Durrant fra Imperial College London og doktor Steve Dunn fra Queen Mary’s School of Engineering and Materials Science. Du kan læse mere hvordan rock og popmusik forbedre solceller.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.