Wednesday, July 15th, 2026
Postet i: Mennesket |

Mordere kan afsløres før drabet

Man kan finde mange ofre og gerningsmænd for skuddrab, før drabet bliver begået. Foto: MogueFile

Man kan finde mange ofre og gerningsmænd for skuddrab, før drabet bliver begået. Foto: MogueFile

Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du skyder. Tilfældige mennesker bliver nemlig sjældent skudt, medens folk med forkerte forbindelser ofte kommer af dage eller selv slår nogen ihjel. Derfor kan man godt finde både mordere og ofre før nogen bliver dræbt. Men man kommer ikke langt ved at koncentrer sig om race, alder, køn og social status, for det er helt andre ting, der tæller.

Tilfældige drab er sjældne
“Generelt bliver du ikke skudt af en tilfældig person. Din forbindelse med folk involveret i kriminalitet er vigtig. Det er ikke helt forskelligt fra, hvordan HIV spreder sig ved deling af kanyler og ved usikker sex”, forklarer Christopher Wildeman fra Yale Department of Sociology, og han står bag undersøgelsen.

Få mennesker har forbindelse til de fleste mord
Hans konklusion bygger på et studie fra en voldelig del af byen Chicago, hvor han har undersøgt befolkningen generelt og ofre og mordere specifikt. Det vist sig, at 6 % af befolkning havde forbindelse til 70 % af mordene, og noget nær alle personer blandt de 6 % havde tidligere haft kontakt til politiet eller sygehuse. Generelt havde de også en 900 % højere risiko for at blive skudt end mennesker generelt i området. Faktisk hævder forskerne, at de kan udpege mange ofre og mordere i netværket af dårlige forbindelser allerede før, de bliver skudt.

Flere ofre er allerede udpeget
Politiet i Chicago har efterfølgende brugt metoden til at finde de 20 personer, som er i størst fare for at blive skudt eller selv skyde nogen. Man har besøgt dem hjemme og forklaret dem, hvordan deres adfærd og netværk har placeret dem på den uheldige liste. Det har man brugt som anledning til at foreslå dem at ændre adfærd og netværk.

Studiet er lavet af Christopher Wildeman fra Yale Department of Sociology og er publiceret i magasinet The American Journal of Public Health,

Du kan læse mere om at finde en morder eller et offer før mordet er begået.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.