Thursday, July 16th, 2026
Postet i: Mennesket |

Caxirola erstatter vuvuzela

Det nye instrument Caxirola er en badeand sammenlignet med vuvuzela-horn, og det minder også om sådan en. Foto: Roberto Stuckert Filho

Det nye brasilianske instrument Caxirola er en badeand sammenlignet med vuvuzela-hornet fra Sydafrika, og det minder også om sådan en. Foto: Roberto Stuckert Filho

Både glæde og begejstring blev vist med de larmende Vuvuzela-horn under VM i fodbold i Sydafrika, men i Brasilien i 2014 skal det gå fredeligere for sig. Det nyopfundne instrument caxirola, skal overtage pladsen efter hornet, og det kræver 30.000 caxirola’er at larme lige som meget som et af de sydafrikanske båthorn.

Fredeligt instrument
Den brasilianske opfindelse er et maraca-lignende instrument, som man enten kan ryste sidevers eller op og ned efter smag. Det larmer dobbelt så meget, når man ryster det op og ned, som når man ryster det sidevers, men på grund af lydens måde at udbrede sig på, høre man ikke væsentlig forskel. Lyden når op på omkring 45 db, svarende til en normal samtale, og dermed går der 30.000 caxirola’er på ét vuvuzela-horn.

Kan rystes og kastes
Instrumentet er inspireret af den afrikanske caxixi, og er opfundet af den brasilianske musiker Carlinhos Brown. Enkeltvis er instrumentet afdæmpet, men nu vil forskerne regne på, hvordan det kommer til at lyde i et stadion, når tusinder af caxixi’er er i brug. Det diskrete instrumentet er i øvrigt forbudt på brasilianske stadions i dag, fordi fans har brugt det som yderst indiskret kasteskyts.

Målingerne er lavet af Talita Pozzer og Stephan Paul fra Federal University of Santa Maria i Brasilien, og de vil præsentere resultaterne ved det 166’ende møde i the Acoustic Society of America. Det løber fra 2. til 6. december og bliver holdt i San Francisco i Californien. Du kan læse mere om lyden af Caxirola instrumentet.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.