Wednesday, August 5th, 2020
Postet i: Teknik | |

Ekstra energi i kaffen

  • okt 26th, 2013
  • sciencef
  • Teknik
In a discovery that could lead to better tasting coffee, chemists report finding

Foto: American Chemical Society

Et nyt projekt viser, at der er mere energi i kaffe end den, der er i koffeinen alene. Man kan nemlig også udvinde brændstoffet bioethanol af kaffegrums fra kaffefiltre og fra produktionen af pulverkaffe. Bioethanol bliver normalt udvundet af organisk materiale ved gæring og destillering, og kaffegrums egner sig altså også fint.

Kaffe til biler og slankekure
Samtidig er det muligt at udvinde såkaldte phenoler af en type, der anvendes i den kemiske industri som antioxidanter og som kosttilskud til slankekure. Traditionelt bliver kaffegrumset blot brændt som andet affald, og det bidrager lidt til fjernvarmen, men projektet her har altså nu vist vejen til en bedre udnyttelse. Bioethanolen bliver i sidste ende også brændt, men typisk i en bilmotor, og transport står for en betydelig del af energiforbruget og dermed CO2 udledningen i Danmark og de fleste andre lande.

I øvrigt kan bioethanol også bruges til at give ekstra energi til kaffen, for ethanol er identisk med det bedre kendte stof, som udgør 40 procent af de fleste whiskyer, nemlig alkohol. Bag projektet står fire studerende fra Aalborg Universitet, og med projektet deltog de i konkurrencen ‘Green Brain of the Year’. Den blev afholdet af det tekniske universitet i Cypern, og projektet indbragte de fire studerende en førsteplads blandt 243 konkurrerende projekter.

Du kan læse mere om projektet med bioethanol

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.