Der kan være liv i rummet på andre planeter, og dem er der mange af uden for vores solsystem. Astronomerne har fundet flere tusind planeter. Nu vil de bruge iltatomer, der støder sammenstød, til at udpege planeter med liv.
Tusinder af planeter har de nye rumteleskoper fundet over det seneste årti. De fleste planeter er gasgiganter som Saturn og Jupiter, der ikke er planeter med liv som vores. Men teleskoperne har også fundet planeter af klipper som Jorden. Nogle af dem ligger endda i en bane omkring deres stjerne, som passer med en temperatur, der tillader dem at have vand og dermed måske være planeter med liv.
Desværre betyder det ikke, at der er liv på dem, men man kan søge efter flere ligheder med Jorden, som pt er den eneste kendte planet med liv. Hver lighed øger sandsynligheden for, at der er liv på den enkelte planet, og den viden hjælper astronomerne med at fokusere på de rigtige planet i deres jagt på liv i rummet.
Iltmolekyler er sådan en lighed, for O2-molekyler er ikke særlig almindelige uden for Jorden. Derfor vil forskerne nu lede efter iltmolekyler, der kolliderer. For selv om astronomerne hverken kan se grønne mænd eller bakterier over afstande på flere lysår, så kan de faktisk godt se, hvis iltmolekyler kolliderer så langt borte.
Rumteleskopet James Web Space Telescope bliver nemlig opsendt i 2021, og det skal især analysere lysets infrarøde spektrum. Teleskopet har en meget fin opløsning, og det kan derfor godt analysere lys fra en fjern planet. Desværre kan det ikke registrere lys direkte fra iltmolekyler. Det er ærgerligt, når nu iltmolekylerne er direkte forbundet med en central livsprocess, nemlig fotosyntese.
Men en gruppe forskere har arbejdet på en opdagelse fra 1980’erne. Jordens atmosfære stopper noget af det infrarøde lys, nemlig det lys som har en bølgelængde på 6,4 mikrometer svarende til 0,000.006.4 meter. Når lys passerer igennem Jordens atmosfære, mister det derfor en del af sit lys i denne lille del af det infrarøde spektrum.
Det er selve kollisionen imellem molekylerne, som anslår iltmolekylerne, så de kan absorbere denne bølgelængde i et kort øjeblik. Der skal derfor være en vis mængde ilt i atmosfæren, før effekten er så stor, at et fintfølende rumteleskop som James Webb Space Telescope kan registrere det. Desuden må afstanden ikke være for stor. NASA foreslår afstande på under 100 lysår, hvilket dog omfatter en del stjerner og rigtig mange kendte planeter.
Forskerne bag den nye metode er da også godt tilfredse med deres resultater, forklarer de:
“Før vores arbejde antog man, at ilt i koncentrationer som i jordens atmosfære ikke kunne måles med James Webb Space Telescope,” forklarer Thomas Fauchez fra NASA’s Goddard Space Flight Center. Han er en del af forskergruppen bag det nye resultat. “Dette tegn på ilt har været kendt siden begyndelsen af 1980’erne fra jordens atmosfæriske undersøgelser, men det er aldrig blevet undersøgt til forskning i exoplaneter.”
Forskerne kender to processer, som kan fylde iltmolekyler i en planets atmosfære. Den ene er fotosyntese, som er den proces, hvor planters og algers klorofyl binder en del af lysets energi på kemisk form.
Den anden iltdannende proces er, når en stjerne nedbryder et ocean på en planet, der er lidt for tæt på. Her deler stjernes stråling vandmolekylerne i ilt og brint, og fordi brint er meget let, så kan stjernen presse det ud i rummet. Det efterlader en iltrig atmosfære uden liv og uden vand.
Astronomerne har i øvrigt funder planeter, som kan have liv omkring stjernen Trappist, og nogle planeter kan fotograferes direkte. NASA skriver selv mere om jagten på liv i rummert og kolliderende iltmolekyler.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, og derfor har vi normalt links med.
