Tuesday, December 3rd, 2024
Postet i: Mennesket |

Proteser med muskler af fiskesnøre

De enkelte fibre i en ny type muskler er lavet af twistede polymerer. Denne ene fiber er 0,2 mm i diameter. Foto: Seyed Mohammad Mirvakili.

De enkelte fibre i en ny type muskler er lavet af twistede polymerer. Denne ene fiber er 0,2 mm i diameter. Foto: Seyed Mohammad Mirvakili.

Proteser med muskler af fiskesnøre er både hurtige og superstærke. Desuden er disse muskler både lette og billige at lave, og de er nemme at styre.

Kunstige muskler er bedre og billigere
To forskere har lavet kunstige muskelfibre, ved at twiste tynde tråde af det samme materiale, som almindelig fiskesnøre er lavet af. Når man varmer fibrene op eller køler dem af, vrider de sig lidt og bliver løsere eller strammere, og dermed trækker de sig sammen. Princippet er både billigere og lettere at kontrollere end tidligere udgaver af kunstige muskler af stål og carbon nanotubes.

Musklerne er stærkere end dine egne
“Med hensyn til styrken og kraften i den kunstige muskel fandt vi, at den hurtigt kan løfte en vægt, der er 100 gange tungere end en menneskelig muskel, det er lige så stor, ” siger John Madden fra University of British Columbia i USA. Han tilføjer at musklen har en større effekt end en bils forbrændingsmotor – i forhold til vægten.

En twistet muskel med varmelegeme
De enkelte muskelfibre bliver lavet af polymerer af samme type, som man bruger i fiskesnøre, og de bliver twisted, som man gør det med en elastik, der skal drive et stykke legetøj. Fibren vrider sig strammere eller løsere afhængig af dens temperartur, så ved at påvirke den med et par varmelegemer, kan man få den til at vride sig strammere, så den bliver lidt kortere. Det svarer til, at musklen trækker sig sammen.

John Madden arbejder sammen med Seyed Mohammad Mirvakili om projektet, og de offentliggør deres resultater i det videnskablige tidsskrift Science. Du kan læse mere om at muskler af fiskesnøre er stærkere end rigtige muskler.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.