Friday, March 29th, 2024
Postet i: Biologi | |

Abe med seks arme og ben

  • nov 7th, 2013
  • Steen Laursen
  • Biologi
Rhesusaber blev udstyret med et par virtuelle. grafik: Duke Center for Neuroengineering

Rhesusaber blev udstyret med et par virtuelle. grafik: Duke Center for Neuroengineering

Fire arme og to ben kan en rhesusabe bruge, viser et forsøg, hvor en gruppe abers hjerne styrede et par virtuelle arme direkte via et særligt interface. For at forbinde abernes hjerne til de ekstra arme målte forskerne på 500 neuroner i hjernen, og det var altså via signaler gennem dem, aberne tog deres nye arme i besiddelse. Målet var dog ikke at sætte ekstra gang i abekattestregerne, men derimod at udvikle proteser til mennesker, der er lamme. De har brug for en forbindelse direkte fra hjernen til protesen.

I forsøget lærte aberne i første omgang at bevæge de virtuelle arme via joystick, men senere skiftede forskerne altså de redskaber ud med en forbindelse direkte fra hjerne til maskine, et hjerne-maskine interface. Interessant nok skete der forskellige ændringer i abernes hjerne, efterhånden som de lærte at bruge armene. Det tolker forskerne som tegn på, at aberne kom til at opfatte de virtuelle armen som en del af deres egen krop.

Hjerne-maskine interface skal videreudvikles
Der er endnu lang vej til de ønskede proteser, konstaterer Miguel Nicolelis, som er professor i neurobiologi ved Duke University School of Medicine: ”Fremtidige hjerne-maskine interfaces, som skal gengive mobilitet til mennesker, skal inkorporerer flere lemmer, før de virkelig kan hjælpe lamme patienter.”

Forsøget er beskrevet i magasinet Science Translational Medicine, og bag resultatet står en gruppe forskere fra USA og Schweiz. Forsøget med rhesusaber med virtuelle arme kan du læse mere om.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.