Pesticider og herbicider med fx neonicotinoider eller glyphosat er reelt meget giftigere end angivet på emballagen. Den nævner nemlig kun giftighed og bivirkninger af det centrale middel, aktivstoffet. Men cocktaileffekten af hjælpestofferne i midlerne kan øge giftigheden med op til 1.000 gange.
Sprøjtning med glyphosat-baserede herbicider som Roundup er mere end en sky med glyphosat. Sprøjtemidlet består nemlig af aktivstoffet glyphosat samt en række hjælpestoffer, som har forskellige formål. Det kan være farvestoffer, antiskumningsmidler, overfladeaktive stoffer og meget andet. De skal øge aktivstoffets effekt, gøre sprøjtemidlet lettere at håndtere og meget andet.
Giftigheden af disse hjælpestoffer tæller ikke med, når man angiver sprøjtemidlets giftighed på emballagen. Mange af de almindeligt anvendte hjælpestoffer er ellers kendt for at være giftige. Desuden er den samlede giftighed af stofferne, cocktaileffekten, ikke bare summen af giftigheden af hvert stof. Cocktaileffekten består i, at stofferne tilsammen er væsentligt mere skadelige for en organisme, end summen af de enkelte stoffer.
“I øjeblikket fokuserer vurderingen af sundhedsrisikoen af pesticider i EU og i USA næsten udelukkende på den aktive ingrediens,” forklarer doktor Robin Mesnage fra King’s College i London. “Selv om hjælpestoffernes giftighed er kendt, så reguleres de forskelligt fra aktivstofferne. Nemlig ved at deres giftighed ignoreres.”
Ved en del sprøjtemidler har man observeret en række giftvirkninger, som passer med aktivstoffets giftighed. Derfor stiller mange organisationer spørgsmålstegn ved stoffernes reelle giftighed. Men Robin Mesnage og hans kollegers gennempløjning af litteraturen om pesticider viser, at hjælpestoffernes giftvirkninger passer ganske godt med de giftvirkninger, som aktivstofferne ikke er skyld i.
Forskerne fokuserede blandt andet på glyphosat-baserede herbicider. Disse sprøjtemidler inkluderer det velkendte middel Roundup, som er det mest anvendte herbicid på verdensplan. Men der er andre sprøjtemidler med glyphosat som aktivstof. Fordi glyphosat-midlerne indeholder meget forskellige hjælpestoffer, er deres giftighed også meget forskellig. Faktisk konstaterer forskerne, at testen af giftighed af et af disse ukrudtsmidler ikke kan sammenlignes med den tilsvarende test for et af de andre midler.
Faktisk er nogle af disse glyphosat-basserede midler 1000 gange mere giftige for menneskelige celler, end glyphosat er alene, konstaterer Robin Mesnage. Forskerne bag undersøgelsen tilskriver hjælpestofferne og cocktaileffekten den voldsomme ekstra giftighed.
Forskerne har også set på pesticider basseret på neonicotinoider. Disse stoffer er mistænkt for at være skyld i kollapset af bi-kolonier og bi-bestande, og også her er forskerne bekymret over hjælpestofferne. Et bestemt hjælpestof, som har til opgave at hjælpe neonikotinoiderne med at trænge ind i skadedyrene, ser ud til at have sin helt egne skadelige virkning på bier. Men den giftighed tæller ikke med i mærkningen af pesticidet, da der jo er tale om et hjælpestof.
Forskerne håber, at deres fokus på cocktaileffekten af aktivstoffer og hjælpestoffer vil starte en diskussion om almindeligt anvendte sprøjtegifte, og måske endda give grundigere regler for mærkning og brug af giftene.
Du kan læse hele studiet af den giftige cocktaileffekt af aktivstoffer og hjælpestoffer i pesticider og herbicider, og der er også en opsummering. Desuden er der et lidt ældre site med rigtig fin information om pesticider, som meget fint viser, hvor længe denne viden har været til rådighed, uden at blive brugt.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.
