Kærlighed giver varme i brystet og den føles i hele kroppen, medens bekymring primært viser sig som en smerte i brystet. En række andre følelser viser sig også rundt omkring i kroppen, og glæde er over alt i den.
Følelserne justerer ikke bare vores mentale, men også vores fysiske tilstand, fortæller professor Lauri Nummenmaa fra Finland. På den måde forbereder de os til at reagere på fare, men også på muligheder så som behagelige sociale muligheder som er tilstede i omgivelserne. Opmærksomhed på de tilhørende kropslige ændringer kan omvendt udløse en bevist følelsesmæssig fornemmelse så som følelsen af glæde.

Kærlighed og glæde føles i hele kroppen, medens skam mere ligner Spiderman. Grafik: Aalto University og Turku PET Centre
Følelser har et biologisk formål
Der er tale om biologiske reaktioner på følelserne og ikke bare kulturelt betingede eller på andre måder tillærte mønstre, da forsøgspersonene kommer fra så forskellige kulturer som den finske og den taiwanske. Studiet giver derfor et godt indblik i det biologiske formål med følelserne. Men det giver samtidig mulighed for at studere forstyrret eller sygelig adfærd, og måske giver det også mulighed for at stille en diagnose.
Lauri Nummenmaa arbejder på Aalto University i Finland, og han og hans kolleger er kommet til disse resultater ved at udspørge 700 personer fra Finland og Taiwan om, hvor i kroppen de følte noget, når de oplevede forskellige følelser. Ud fra det har de lavet kort, der viser, hvor følelserne kommer til udtryk.
Du kan kan læse mere om følelser og din krops reaktioner i det videnskabelige online magasin PNAS.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.