Tuesday, May 26th, 2026
Postet i: Mennesket |

Tyggegummi giver hovedpine

Teenagernes fryd er også deres hovedpine. Foto: Arkiv.

Teenagernes fryd er også deres hovedpine. Foto: Arkiv.

Tyggegummi giver hovedpine, og det er især teenage piger, der oplever det. Smerterne forsvinder sammen med tyggegummiet for to ud af hver tre tyggegummi-tyggende hovedpinepatienter inden for en måned, medens halve delen af resten oplever en betydelig forbedring.

“Ud af vores 30 patienter, reporterede 26 betydelige forbedringer og 19 mistede helt deres hovedpine,” forklarer Nathan Watemberg. “Tyve af patienterne, der oplevede forbedringer, accepterede senere at starte med at tygge igen, og de oplevede omgående, at symptomerne vendte tilbage.”

Belastning af led giver smerter
At tyggegummi giver hovedpine skyldes sandsynlingvis, at patienten belaster det sted, hvor kæben er hæftet fast til kraniet. Belastning af et led en stor del af dagen er kendt for at give smerter, og de aktuelle patienter gnaskede i mellem en og seks timer om dagen. Traditionelt forbinder man børns og teenagers vedvarende hovedsmerter med stress, træthed, for lidt søvn, varme, computerspil, støj, rygning, menstuation, for lidt mad og meget mere, men ikke med tyggegumme. Det forbinder man bare med teenagers.

Det aktuelle forsøg inkluderede 30 patienter, som tyggede i mellem en og seks timer om dagen, og 87 procent af dem fik det bedre, da de kvittede tyggegummiet, men kun 19 af dem blev helt smertefri. Efterfølgende startede 20 af dem igen med at tygge, og smerterne kom hurtigt tilbage.  Forsøget er lavet på Tel Aviv University i Israel af Nathan Watemberg og han publicerer resultatet i Pediatric Neurology. Du kan læse mere om denne sammenhæng imellem hovedpine og tyggegummi.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.