Værdien af aktierne fastsættes af morgenavisen

Morgenavisen påvirker aktiemarkedet. Foto: Arkiv.
Jo oftere et firma bliver nævnt i de finansielle morgenaviser, jo større volumen af dets aktier bliver handlet i løbet af dagen. Værdien af aktierne ændrer sig også, når en virksomhed bliver nævnt i morgenavisen.
“Vi fandt, at en større omtale af en virksomhed i nyhederne på en given morgen korrelerede med et større volumen af handler med den virksomhedes aktier i løbet af dagen, samt med en større ændring i værdien af aktierne,” forklarer Merve Alanyali fra University of Warwick i England.
Google og Wikipedia spår også værdien af aktierne
Forskerne har tidligere vist, at antallet af søgninger på Google med finansielle termer kan forudse bevægelser på aktiemarkedet. En stigning i antallet af finansielt relaterede besøg på sider i Wikipedia har desuden været præludium for alvorlige fald på aktiemarkedet.
Konklusionen om morgenavisernes betydning for værdien af aktierne bygger på et studie af, hvilke af de 30 virksomheder på Dow Jones Industrial Average, der blev nævnt i de 1.821 morgenudgaver af Financial Times fra 2007 til 2012. Bag læsningen af de mange morgenaviser står forskerne Merve Alanyali fra University of Warwick, samt Suzy Moat og Tobias Preis fra Warwick Business School i England. Resultatet bliver offentliggjort i det videnskabelige magasin Nature, hvor du kan læse mere om, hvordan finansielle morgenaviser påvirker værdien af aktierne.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.
201213