Influenza epidemier kan forudses

Med oplysninger fra myndighederne og Google kan man forudse en influenza epidemi. Grafik: National High Magnetic Field Laboratory, Florida State University, Tallahassee, Fla.
Et nyt system forudser meget præcist, hvornår den årlige influenza epidemi opstår og spreder sig. Sidste vinter forudså den 70 % af epidemierne i 108 amerikanske byer meget præcist. Systemet baserer sig blandt andet på info fra de lokale sundhedsmyndigheder, og på hvor ofte de lokale indbyggere søger på influenza og dens sumptomer på Google.
Kombinationen af realtime oplysninger fra myndigheder og Google gør systemet meget mere præcist end ældre systemer, der baserer sig på, hvordan influenza epidemier udviklede sig i foregående år. Men netop inputtet fra Google-søgninger gør systemet til sin egen største fejlkilde. I vinteren 2012 til 2013 blev systemet meget omtalt i pressen, og det fik folk til at søge på influenza på netop Google, selv om de altså ikke var hverken syge eller havde oplevet symptomer.
Forudsigelse af influenza epidemier er vigtig
“Et tidligere varsel om en influenza epidemier, hvornår den kommer og hvor kraftig den bliver, kan forhindre en del af influenza infektionerne, for det giver myndighederne og offentligheden informationer, de kan handle på”, forklarer professor Jeffrey Shaman, som er medforfatter på artiklen. Folk kan blive advaret, så de husker at være opmærksomme på symptomer og hvordan man omgås syge uden at blive smittet. Myndighederne kan desuden planlægge, hvor meget vaccine, der skal være på lager og i tilfælde af meget voldsomme influenza epidemier, kan man i tide lukke skolerne, som er en effektiv smittevej.
Systemet er udviklet af Columbia University’s Mailman School of Public Health og resultaterne bliver publiceret i magasinet Nature Communications. Ud over Jefferey Shaman består forfatterne til artiklen af Wan Yang og James Tamerius fra samme universitet, og Alicia Karspeck fra National Center for Atmospheric Research, og Marc Lipsitch fra Harvard School of Public Health.
Du kan læse mere om varsling af influenza epidemier.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt en del links i teksten.
041213