Jordens første istid startede måske kort tid efter at Jorden og Månen var dannet. Det tyder ny forskning på, og det passer med den-svage-sol-paradoxet. Grafik: NASA.
Jorden var varm og vulkansk lige efter sin fødsel, men Jordens første istid fulgte måske hurtigt efter. Det vil i hvert fald forklare Månens form.
Jorden blev dannet ved, at mindre kloder smeltede sammen til en større planet. Den sidste hånd på Jordens skabelse var et solidt sammenstød med en planet på størrelse med Mars, som splittede det hele ad og lod det smelte sammen igen til de to kloder Jorden og Månen. Kort efter løb Jorden ind i sin første istid, foreslår nye beregninger baseret på Månens form.
Geologerne har efter håndende fundet mange spor efter istider i Jordens fortid. De bedst kendte istider er en serie af nedisninger som sluttede for godt 12.000 år siden og formede Danmarks overflade. Men Jorden kom også ud af en langvarig istid for omkring 600 millioner år siden og for over to milliarder år siden. Nu ser det ud til, at Jordens første istid ligger mere end fire milliarder år tilbage, men her er det ikke geologerne, som har fundet spor efter isens arbejde. For de har ikke klipper, der er så gamle, selv om Jorden er over 4,5 milliarder år gammel.
Det er Månens form, der tyder på, at Jordens første istid er så gammel. Månen er ikke rund som en kugle, for den roterer omkring sig selv en gang på en måned. Det er derfor vi altid ser Månen fra den samme side. En roterende klode skal bule lidt ud ved ækvator, fordi centripetal-kraften skubber materiale mest ude ad der, men Månen buler alt for meget ud. Bulen er derfor dannet engang, da månen roterede hurtigere, og så er månen størknet, og bulen er blevet der.
Nu har en gruppe forskere regnet på bulens form, og de er kommet til, at netop den form kræver en række forudsætninger, og en af dem er, at vand ikke bevægede sig omkring i Jordens oceaner på den tid. De interagerende tyngdekræfter fra Jorden og Månen giver nemlig en anden bule, hvis de også flytter rundt på en masse vand på Jorden.
Derfor skal Jordens oceaner have været bundfrosne. Alternativt havde Jorden ingen oceaner på den tid, men den forklaring regner forskerne ikke med.
Ganske vist har geologerne ikke fundet klipper fra denne Jordens første istid, som skal ligge mere end fire milliarder år tilbage i tiden. Faktisk har de ikke fundet ret mange klipper fra før den tid i det hele taget. Men det er et faktum, at Solen kun lyste med omkring 70 % af sin nuværende styrke den gang, og forskerne har derfor længe arbejdet på at finde ud af, hvorfor Jorden ikke frøs til efter sin fødsel. Et problem der går under navnet ‘den-svage-sol-paradoxet’. For der var tilsyneladende flydende oceaner den gang.
De ældste kendte klipper er nemlig dannet dybt under havet. Desuden er der spor efter levende organismer med fotosyntese i klipper, som er 3.7 milliarder år gamle. Og fordi fotosyntese er en noget avanceret måde at lave energi på, så har det krævet nogle millioner års evolutionen at få den proces på plads.
Derfor er forskerne ret sikre på, at Jorden hurtigt fik oceaner af vand, men om vandet var frosset i starten, og hvornår det i så fald tøede op, det er forskernes næste må at få styr på.
Du kan læse mere om forskernes mistanke om at Jorden blev måske født med frosne oceaner. og den videnskabelige artikel om Jordens første istid tager vi også med.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.
