
Marsbilen Curiosity har fundet resterneaf en gammel sø på Mars. Foto: ScienceAAAS
En sø velegnet for levende organismer har forskerne netop fundet resterne efter på Mars. Søen havde lavt og stille vand, dens bund var dækket med mudder og vandet indeholdt rigeligt med grundelementerne til levende organismer: kulstof, kvælstof og svovl samt vandets egen brint og ilt. Hvis der var liv på Mars, stortrivedes det her.
Det er NASA’s marsbil Curiosity, som har undersøgt sten og klipper i det 150 kilometer store meteorkrateret Gale Crater på Mars. På et sted kaldet Yellowknife Bay består klipperne af de gamle lerlag fra den nu forsvundne sø. Lerlagene er i de mellemliggende 3,6 milliarder år blevet til solide klipper af type lersten, som er velkendt fra Jorden. Analyser med Curiositys mange apparater viser altså nu, at klipperne indeholde de vigtigste stoffer for liv.
Livet opstår når det kan
Forskerne har længe forventet, at liv simpelthen opstår, når de rigtige forhold er tilstede. Det bygger på en antagelse om, at liv er en række af kemiske og fysiske processer, som automatisk sker, når de kan ske. Ud fra den teori bør der have været liv i den gammel sø, med mindre noget har forhindret det, eller søen ikke har eksisteret længe nok til, at livet kunne etablere sig i den. Den ser ud til at have eksisteret i over ti tusinde år og måske mere end hundrede tusinde. Livet på Jorden opstod for over fire milliarder år siden, kort efter Jorden selv var samlet til en klode.
Bakterierne levede af kemisk nedbrydning
Bakterierne levede mest sandsynligt af at nedbryde kemiske forbindelser og dermed var de såkaldte kemoautotrofe bakterier. Den type bakterier trives på Jorden, hvor der ikke er sollys. Det er især i klippehuler og omkring varme kemiske kilder på oceanernes bund. Forskerne bag resultatet kommer fra NASA’s Mars Science Laboratory og de offentliggøre deres resultater i magasinet Science.
Du kan læse mere om livets sø på Mars og om kemoautotrofe bakterier.
[do action=”helpus”/]