Universets kraftigste supernovaer er stjerne, der eksploderede for op imod ti milliarder år siden og lige så mange lysår borte. Midt i de vilde lysglimt kollapsede kernen i en stor stjerne til en magnetar, som er en lille, kompakt og ekstremt magnetisk ting.

I det tidlige univers eksploderede store stjerner ad to omgange. Først kastede de deres yderste lag af sig, så kun deres kerne var tilbage. Den bestod primært af ilt og kulstof i modsætning til de yderste lag, der primært var af brint og helium. Senere kollapsede kernen fra en størrelse på lidt mere end vores sol, til en diameter på nogle kilometer. Den nye kompakte klode er en magnetar, en rest af den store stjerne, og den roterer mange hundrede gang omkring sig selv i sekundet. Samtidig er den milliarder af gange mere magnetisk end Jorden.

Supernovaernes svar på en dinosaur
“Ingen gættede, at de var fjerne supernovaer, for det ville gøre deres energi afsindigt stor,” forklarer Andrew Howell fra University of California, om de ekstreme eksplosioner ude i universet. Selv om de skete for ti milliarder år siden i det tidlige primitive univers, så astronomerne den første af dem for kun seks år siden. For lige som de eksploderede for op imod 10 milliarder år siden, har det taget lyset ti milliarder år at nå frem til os på Jorden. “De er supernovaernes svar på en dinosaur. Heldigvis kan vore teleskoper se tilbage i tiden og studerer deres fossile lys.”Du kan læse mere om universitets største supernovaer og om en magnetar.

Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi normalt links i teksten.