Jordens største lopper er også de ældste
Verdens største lopper er 165 millioner år gamle og muligvis en af dinosaurenes plageånder. Lopperne er kommet for dagen igennem de seneste tre år, hvor den kinesiske palæontolog Diying Huang har fundet deres forsteninger i stenbrud i det nordlige Kina. Det skriver han og en række kolleger i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature. Han er ikke helt sikker på, hvem ofrene for de gigantiske lopper har været.
Denne gigantisk hunloppe fra juraperioden kan have suget blod på dinosaurer. Foto: Diying Huang
Lopperne og deres samtidige er omkring 165 millioner år gamle, og dermed er lopperne samtidig de ældst kendte lopper og noget mere primitive end lopper i dag. Men de er både store og robust og udstyret med respektindgydende munddele.
Måske en dinosaur-loppe
På University of Texas i Austin arbejder Jakob Vinther med fjer fra fugle og dinosaurer, og han kender godt til de mange ekstremt velbevarede forsteninger fra Daohugou:
“Vi ved, at der var små tidlige Tyrannosaurer på dette tidspunkt og den tons tunge Megalosaurus var der også. Disse former kan vi med sikkerhed sige havde fjer-lignende strukturer, og lignende arter har også eksisteret i Kina. Derfor har der været dinosaurer i Daohugou, som passede til de store lopper.”
“Disse lopper har nok været udbredt over hele verden på dette tidspunkt. Dauhuguo er bare en særdeles exceptionel fossil lokalitet. Derfor kan mange af den tids fjerede dinosaurer have været deres ufrivillige vært.”
Store og fæle lopper
De gigantiske lopper var på mange måder forskellige fra moderne lopper. Primært var de flade og store, og de kunne ikke hoppe. Moderne lopper er derimod mellem en og tre millimeter lange og desuden meget smalle og høje, så de kan kravle omkring i en pels. At de hopper, er næsten en del af definitionen på dem. Til gengæld var de gamle loppers mund robust og formet, så den kunne trænge igennem huden på selv det sejeste offer, og deres lemmer var formet til at holde godt fast i fjer eller pels.
På den baggrund har Diying Huang og hans kolleger gjort sig mange tanker om, hvem loppernes ofre var. Han forklarer selv:
“Lopperne er i familie med skorpionfluerne og de havde lemmer og en kropsform, som passede til, at de skulle holde fast i fjer eller pels. Om deres ofre var fjerede dinosaurer eller pattedyr med pels er ikke sikkert, men lopperne har nok specialiseret sig i en af delene. På den tid var pattedyrene meget forskelligartede og udbredte, men også meget små, så de har ikke været et oplagt bytte for så store lopper. De fjerede dinosaurer vi kender fra stedet var også små, og deres skind var sikkert blødt som en kyllings, hvilket passer dårligt med loppernes solide munddele. Men det er muligt, at området har haft større dinosaurer, som har været delvist dækket med fjer.”
Dedikeret loppejæger
Heldigvis for datidens dyr var gigantlopperne tilsyneladende ret sjældne, konstaterer Diying Huang, som anslår, at han nåede at se over 200.000 forsteninger i de nordkinesiske stenbrud, før han fandt en loppe:
“Min første forstenede loppe fandt jeg i april 2008 på et marked for forsteninger i Beipiao i det nordlige Kina. Jeg genkendte den omgående som en stor loppe. Senere viste jeg den til en god ven, jeg delte hotelværelse med, og samme vinter viste han mig et billede af en anden smuk loppe. Han er en stor fan af forsteninger. Hans loppe var fra Daohugou, hvor dyrene er bevaret i vulkansk aske, og der havde jeg fundet forstenede dyr i ti år, før jeg selv fandt lopperne i vinteren 2009.”
Før eller siden skal det også nok lykkedes at finde ofrene for de store lopper, for Daohugou er berømt for sine velbevarede forsteninger. Alt fra knogler til fjer og parasitter er bevaret her i 165 millioner år gamle vulkanske aske, og Diying Huang håber stadig på at finde en loppe i fjerene på en dinosaurer eller i pelsen på et pattedyr, så han er sikker på, ofret var.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, derfor har vi links i teksten.