Mennesket stammer fra Afrika, men ikke i lige linje fra de afrikanske aber. Den tidlige slægtning til mennesket, Rudapithecus, er et bedre udgangspunkt. For ti millioner år havde den et bækken og en ryg, der passer fint som udgangspunkt for evolutionen af det moderne menneske.
Mennesket og de afrikanske aber har en fælles stamfar, og hvordan den abe så ud, er der nu kommet et godt bud på. Hidtil har forskerne spurgt sig selv, hvad der fik vores forfader til at rejse sig fra alle fire og gå på to ben. Men et nyt studie af et forstenet bækken fra Ungarn tyder på, at vores stamfader aldrig gik på alle fire.
At de afrikanske aber ikke er vores stamfædre, det er gammel viden, men vi har fælles forfædre med dem. Hidtil har antagelsen været, at en af stamfædrene forlod skovenes træer og begav sig ud på fortidens savanne på alle fire, men det er her, den er gal. Det foreslår forskerne bag det nye studie ihvertfald.
For omkring 10 millioner år siden levede aben Rudapithecus nemlig i det, der i dag er det nordøstlige Ungarn. Her blev den første gang fundet i skærverne fra en jernmine nær byen Rudabánya, og siden har forskerne kunne stykke det meste af et kranie og forskellige lemmer sammen. De har også fundet det bækken, som nu ryster vores stamtræ.
For Rudapithecus havde en lænd og et bækken som vores, der er fleksibelt og fint egner sig til at stå oprejst. Det er vigtigt for evolutionen af mennesket. Evolution er nemlig processen bag naturens udvikling af nye arter via små forandringer, og hver af disse forandringer skal give en fordel. Ellers forsvinder den igen. Derfor er det ret enkelt at forstille sig, at vores forfader har forladt træerne gående på to ben, fordi den kunne gå på den måde.
Derimod er det svært at forestille sig, hvilken fordel en abe, der går på alle fire, skulle have af små ændringer, som trin for trin tillader den at gå på to ben. De nuværende afrikanske aber har bækken og ryg, som holder dem nede på alle fire det meste af tiden, men til gengæld støtter den konstruktion dem godt. Hvis ryg og bækken bliver mere fleksible, så støtter de dårligere.
Modsat de nuværende afrikanske aber, så var Rudapithecus altså bygget til at gå på to ben. Ganskevist levede denne abe i træerne, men dens kropsholdning var lodret, og det virkede for den, fordi den var lille. Den målte kun 1,2 meter i højden.
“Når Rudapithecus kom ned på jorden, kunne den stå oprejst som mennesker gør. Derfor skal vi ikke spørge, hvorfor vore menneskelige forfædre rejste sig på to ben istedet for at fortsætte med at gå på alle fire. Vi skal måske spørge, hvorfor vores forfædre aldrig faldt ned på alle fire”, som de afrikanske abers forfædre gjorde. Det konstaterer Carol Ward, som er professor i patologi og anatomiske videnskaber i MU School of Medicine og hovedforfatter på studiet.
Det nye studie ryster dermed det menneskelige stamtræ helt nede ved roden. Forskerne siger dog ikke, at Rudapithecus er vores forfader, men blot at vores forfader havde holdning som denne abe. Men forskerne sætter heller ikke spørgsmålstegn ved, om mennesket opstod i Afrika. Ved Rudapithecus’ fundsted i Ungarn er der også fundet forsteninger efter andre abearter, som er op til 35 millioner år gamle.
Men hvornår mennesket forlod Afrika er faktisk aktuelt i disse år, og der er også kommet nye resultater om mennesket i Amerika.
Bag de nye resultater i denne artikel står et hold forskerne, og du kan læse om deres studie af lænd og bækken hos Rudapithecus. Menneskets slægtning Rudapithecus kan du også læse om. Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, og derfor har vi normalt links med.
