Klimaforandringerne er et veletableret fakta med solide argumenter. Forskerne har påvist dem, og al forskning forholder sig til dem. Men uden for forskernes kreds nager tvivlen. Ny forskning viser, at argumenter rettet mod ikke-forskere skal inkludere den rette usikkerhed, hvis folk skal acceptere dem.
Hvorfor hulen kan folk ikke fatte, at klimaet er under forandring og at videnskaben har bevist det? Forskernes frustrationer bobler lige under overfladen, for i deres verden er der ingen tvivl. Igennem to årtier har de argumenteret og alligevel tvivler mange folk. Men nu har andre forskere kigget på det problem og fundet et par løsninger.
Argumenterne skal vise klimaforskerens forståelse
Når en forsker fx fortæller, hvor meget havet vil stige over de næste 80 år, skal det fremlægges som sikkert. Folk vil kunne stole på, at forskeren ved, hvad det handler om. Det trækker endda op, hvis forskeren giver et interval for havstigningerne. Altså hvor meget det stiger i bedste fald og i værste fald.
Omvendt tror folk mindre på en forsker, som viser usikkerhed. Forskeren vil typisk tilføje, at mange faktorer er usikre. Det kunne fx være, at naturen er kompliceret og derfor svær at sætte tal på. Eller at regeringsbeslutninger, teknologi eller ændringer i folks opførsel kan påvirke resultaterne i uventede retninger. Men medens man i forskning skal tage disse forbehold, så må man endelig ikke nævne dem i forbindelse med folkeoplysning. Folk tror nemlig mindre på argumenterne, hvis forskeren antyder, at der ikke er styr på alle detaljer.
Usikkerhed om klimaforandringer udnyttes af klimafornægtere
Undersøgelsen her, som viser at forskere skal udstråle sikkerhed, er bygget på folks umiddelbare respons på argumenter om klimaforandringer. Værre er det, at professionelle klimafornægtere – merchants of doubt – bruger netop de videnskabelige forbehold til at skabe mistilid omkring forskningen.
Forskeren, der fremlægger en sandsynlig maximum og minimum værdi for deres varsler, styrker sin troværdighed. Det øger accepten af resultaterne blandt ikke-eksperter, forklarer Jon Krosnick, som er professor i kommunikation og statsvidenskab ved Standford Universitet. Men den gevinster bliver annulleret, når forskeren anerkender, at uanset hvor omhyggelig man er med forudsigelserne, så kan man ikke sætte helt præcist tal på alt.
Hvis du kunne lide artiklen, så følg os på Facebook eller abonner på vores nyhedsbrev. Det kommer kun en eller to gange om ugen. Her på ScienceFix lægger vi vægt på fakta og forskning, og derfor har vi normalt links med.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.